Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kurt designer sine egne højtalere

Det helt enkle design er kendetegnende for de højtalere, som Kurt B. Nielsen sælger gennem sin virksomhed Quaili-Fi. Det giver en elegance og lethed, som han tror på, kan passe ind i mange moderne hjem.foto: Mette Mørk

Kurt designer sine egne højtalere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

egtved - Lækre højttalere til stuen behøver ikke at være store og skrumlede og altid sorte. De kan også være elegante, lette og bygget i bambus.

Det mener Kurt B. Nielsen, som driver virksomheden Quali-Fi i Egtved. Her designer og udvikler han selv en serie af højttalere, hvor han kombinerer sin interesse og erfaring for at skabe den gode lyd med sin interesse for at lave et stilrent, unikt design.

- Højttalere er den vigtigste faktor i forhold til at få en god lydoplevelse. Musikken kan være nok så godt produceret, men hvis ikke højttalerne er gode, så får man ikke det fulde udbytte, siger Kurt B. Nielsen, som er udannet ingeniør inden for akustik og elektronik.

Indtil videre har han primært solgt sine højttalere til vores nabolande som Sverige og Tyskland, men han arbejder på at få hul igennem til flere af de andre europæiske lande.

Deler ikke lyden

Alle Kurt B. Nielsens højttalere er kendetegnet ved, at de kun har én synlig højtaler på kabinettet.

- Det er lykkedes mig at finde frem til en leverandør i Hong Kong, som har lavet en unik højtaler-membran. Den kan spille alle de nødvendige frekvenser i en rigtig god kvalitet, så man ikke behøver at have flere enheder til eksempelvis at spille bas og diskant. Det betyder en bedre lydoplevelse, for når man deler lyden ud på flere membraner, går det en lille smule ud over lydkvaliteten hver gang. For det trænede øre er der tydelig forskel, forklarer han.

Et andet kendetegn er valget af materiale til kabinetterne, som primært er bambus.

- Bambus er et fantastisk materiale, som giver en helt særlig lyd. Især musikere, som går rigtig meget op i lyd, er glade for højttalere i bambus, fordi det kan noget helt særligt. Samtidig er det et materiale, der passer godt til mit ønske om at have fokus på bæredygtighed - eneste minus er dog, at jeg er nødt til at importere det fra Kina, da bambus jo ikke kan gro i den nødvendige skala herhjemme, forklarer han.

Tror på potentialet

Kurt B. Nielsen har altid været fascineret af akustik og højttalere, og han gennemførte også ingeniøruddannelsen med den tanke, at han skulle designe højttalere.

Tingene flaskede sig dog sådan, at hans karrierevej i stedet førte ham til at arbejde med elektronik og it.

Højttaler-interessen holdt dog stadig ved, så for i 2011 overtog han virksomheden Quali-Fi, som han i dag driver ved siden af sit nuværende job som underviser i projektledelse og erhvervsrådgivning.

- Da jeg overtog virksomheden, passede det med, at børnene var flyttet hjemmefra, og vi havde luft i budgettet til at jeg kunne prøve mig lidt frem. Det koster en del af finde frem til de rigtige leverandører, at finde de rigtige til at producere højttalerne, at få finjusteret designet og at få lavet de første produktioner, fortæller han.

På det tidspunkt havde Kurt B. Nielsen også en idé om, at interessen for hans kursus- og undervisningsvirksomhed ville falde, men det har ikke været tilfældet - tværtimod.

- Det betyder også, at jeg ikke har haft så meget tid at lægge i arbejdet med Quali-Fi, som jeg havde troet, og som det fortjener. Jeg er helt sikker på, at det ligger et stort potentiale, når jeg får mere tid til at komme ud og sælge mine produkter. Det er bestemt min plan på længere sigt, siger han.