Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Miljøstyrelsen i sag om naboklager: Vi har begået en fejl, og vi beklager

Carl Åge Samuelsen og hans hustru Ulla Mikkelsen har boet på St. Lihme Møllevej i over 17 år. De seneste seks år har de protesteret mod slagteriets udvidelser. Arkivfoto: Mads Hansen

Miljøstyrelsen i sag om naboklager: Vi har begået en fejl, og vi beklager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var tale om en misforståelse, da Miljøstyrelsen undlod at inddrage nabopar i høring. Styrelsen har derfor lavet en ny høring, som parret er med i.

St. Lihme: Det var en misforståelse, der førte til, at ægteparret Ulla Mikkelsen og Carl Åge Samuelsen ikke blev inddraget i høringen om slagteriets miljøgodkendelse tidligere i år.

Det oplyser kontorchef ved Miljøstyrelsen Jan Reisz til Vejle Amts Folkeblad

- Vi tog fejl i vores afgørelse. Det beklager vi, og det har vi rettet op på, siger han.

Fejlen opstod, da en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet blev misfortolket. Tilbage i 2014 var en anden tilladelse sendt i høring i forbindelse med slagteriets planer, og her blev ægteparret retmæssigt udeladt af Natur- og Miljøklagenævnet, fordi de ikke blev vurderet til at blive berørt af den tilladelse.

- Vi troede, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra 2014 stadig gjaldt, men efter vores korrespondance med parret finder vi ud af, at vi skal foretage en ny vurdering hver gang, der er en ny tilladelse, der skal i høring, forklarer Jan Reisz.

Da det stod klart, valgte Miljøstyrelsen at lave en ny høring om miljøgodkendelse, som ægteparret fra St. Lihme Møllevej denne gang er en del af.

- Vi har kigget på det igen og sagt: fint, så hører vi jer, fordi I bliver faktisk påvirket af planerne. Det, der afgør, om man er part i sagen er, om man bliver individuelt og væsentligt påvirket, siger kontorchefen.

Samme procedure vil gøre sig gældende, hvis slagteriet får brug for at søge flere ansøgninger hen af vejen - så skal man igen vurdere, hvem der skal høres.

Miljøstyrelsen lukkede munden på slagteri-naboer - for en stund