Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Million stadig herreløs: Danske Spil klar med større efterlysning

Man kan tjekke sin lotto-kupon hos en forhandler eller via en lotto-app udviklet af Danske Spil. Arkivfoto

Million stadig herreløs: Danske Spil klar med større efterlysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ågård: Et sted derude går en lotto-spiller stadig rundt uden at vide, at han eller hun vandt en million kroner i spillet lørdag 3. juni.

Vinderen, der har købt sin kupon i Dagli'Brugsen i Ågård har stadig ikke meldt sig, oplyser Danske Spil.

- Der går ikke længe, før vi sætter en større efterlysning i gang for at finde vinderen, siger pressechef Marie Grabow Westergaard.

Vinder man mere end 200 kroner i lotto, har man et helt år til at gøre krav på sin præmie, og det sker ikke særlig tit, at den rette ejer aldrig dukker op for at indhente sin milliongevinst, forklarer pressechefen.

- Det er meget få, vi ikke finder frem til indenfor det år. Det sker meget sjældent, når de drejer sig om så store beløb, siger Marie Grabow Westergaard.

Skulle det alligevel ikke lykkes Danske Spil at finde millionæren med Ågård-kuponen, så går pengene tilbage til præmiepuljen og kan således blive udtrukket til en ny heldig vinder.

Vejlenser havde den rette talrække: Blev Lotto-millionær sammen med seks andre