Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Uno, dos, tres... Pensionister vender tilbage til skolebænken

Linda Lund besluttede at lære spansk, da hun under et ophold i Spanien kun kunne kommunikere med de indfødte via fagter. Foto: Claus Skovholm

Uno, dos, tres... Pensionister vender tilbage til skolebænken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt tilbud på aktivitetscentret Egetoft i Egtved giver brugerne mulighed for at lære spansk på begynderniveau.

Egtved: - Estoy aprendiendo español los jueves, læser Linda Lund højt med danskafsmittet accent. 

Hun løfter blikket fra bogen og kigger afventende på underviser Marianne Langgaard, der nikker.

- Ja rigtigt, "jeg lærer spansk om torsdagen."

Seks seniorer er samlet i et lille lokale på aktivitetscentret Egetoft.

Her er de sprunget på et af centrets nyeste tilbud, der giver dem mulighed for en gang om ugen at modtage gratis spanskundervisning på begynderniveau.

Underviser er Marianne Langgard, der er uddannet lærer og har boet i Guatamala i et halvt år, hvor hun lærte spansk på en sprogskole.

- Spansk er lettere end eksempelvis engelsk, men problemet med spansk er, at vi ikke møder det i vores dagligdag. Det betyder, at vi skal opsøge det for at kunne holde det ved lige, siger hun.

Ny forståelse

Undervisningen har kørt siden januar. De seks deltagere mødes to timer om ugen.

- Jeg kan mærke, at de hver gang får en ny forståelse for det spanske sprog. De er nysgerrige efter at vide en helt masse, siger Marianne Langgaard.

I undervisningen lytter deltagerne til spansk oplæsning, oversætter, øver udtale og matcher spanske og danske gloser i et vendespil.

Sidstnævnte er særligt gavnligt, vurderer en af deltagerne, Linda Lund.

Kunne ikke et eneste ord

- Vendespillet er rigtig godt. Det lærer vi meget af. Og så er det en fordel, at vi næsten alle er nybegyndere, siger Linda Lund, der sidste år var i Spanien i fire måneder for at passe nogle bekendtes kæledyr.

- Men jeg kunne ikke et eneste ord på spansk, så meget af kommunikationen foregik via fagter. Der blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle lære spansk, siger hun.

Linda Lund har planer om igen at rejse til et spansktalende land, og det billiger underviser Marianne Langgaard.

- Det er en rigtig god idé at tage til spansktalende lande for at vedligeholde sproget. Det, ved jeg, at flere har planer om, siger hun.