Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


10 erhvervsår senere: - Vi modbeviste skeptikerne

Sådan så det ud, da Johannes Grane Larsen indtog rollen som erhvervschef. I dag, 10 år senere, er han tryg ved at træde et skridt tilbage til fordel for nye kræfter. Arkivfoto: Morten Pape

10 erhvervsår senere: - Vi modbeviste skeptikerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På det præcise 10-år for jobbet som erhvervschef træder Johannes Grane Larsen et skridt tilbage, for at lade en ny mand videreføre succeserne. Et tomt skrivebord er ersattet af titlen som landets andenbedste erhvervskommune og velbesøgt nytårsku

Hedensted: Arbejdspladsen så ganske anderledes ud, da erhvervschef Johannes Grane Larsen 1. august 2007 fandt sig til rette i den nyoprettede stilling.

Ingen nedfældet strategi, målsætninger eller visioner ud over at skabe vækst i erhvervslivet - kun et tomt skrivebord på rådhuset i Juelsminde og en bar bund at bygge fundamentet på.

Kolleger på andre erhvervskontorer var skeptiske over ideen om at drive et lignende i kommunal regi - det klingede ikke ligefrem med service, lød det.

En skepsis, Johannes Grane Larsen i dag, få uger inden han giver stafetten videre, mener er tydeligt modbevist med placeringen som landets andenbedste erhvervskommune.

- I min optik spiller kommune og erhvervsservice godt sammen, men det hjælper naturligvis, at der gennem skiftende byråd altid har været fokus på erhvervslivet. Først og fremmest sætter politikerne dagsordenen, og så er jeg og de øvrige medarbejdere bare tjenere, siger Johannes Grane Larsen.

Afgående erhvervschef ville aldrig selv turde skabe virksomhed
Jeg vil ikke sige, der har været deciderede fejlskud, men noget, der aldrig rigtig fungerede, var Kina eventyret. Der var god dialog om et politisk samarbejde, der skulle give erhvervsmuligheder, men de flotte skåltaler mundede aldrig ud i ordrer eller den åbning til Kina, vi havde håbet på. Og da det ikke gavnede vores virksomheder, valgte vi at pakke det ned og fokusere på noget andet.
Johannes Grane Larsen, erhvervschef

Mere sund fornuft end raketvidenskab

I første omgang handlede det om at byde sig til hos virksomhederne uden at være for opsøgende. At præsentere nogle initiativer, guide rundt i junglen af vækstpakker og nedbryde eventuelle barrierer på vejen mod byggetilladelser, arbejdskraft eller eksporteventyr.

Devicen har ikke ændret sig siden. Hedensted Erhverv forholder sig fortsat halvt på sidelinjen og agerer primært sparringspartner ud fra virksomhedernes ønske. Til gengæld er man vært for arrangementer som nytårskuren, der trækker lokale erhvervsfolk i hundredevis.

- Det er erhvervslivet, der skaber værdier og grundlag for, at vi har job i kommunen. Og vi har alle samme intersse i at udnytte vækstpotentialet - jobbet går kort fortalt bare ud på at gøre det lettere for dem. Det er mere sund fornuft i afpassede mængder end raketvidenskab, så selvom jeg er stolt over, hvad der er blevet udrettet gennem årene, er det bestemt ikke noget, jeg egenhændig kan tage æren for, siger Johannes Grane Larsen.

Find den relevante hype

Tiden som erhvervschef beskriver han som en spændende rejse, der langt fra er slut endnu.

Jævnlig popper nye, nationale problemstillinger op. For tiden er det især den manglende kvalificerede arbejdskraft, der er på dagsordenen. Og selvom en lille kommune som Hedensted har svært ved at rykke det helt store, har man alligevel søsat eksempelvis den årlige erhvervsemneuge Hop In i folkeskolen.

- Gennem tiden kommer der også altid hype omkring nogle ting. Mange taler lige nu om distruption og industri 4.0, siger Johannes Grane Larsen og sukker højlydt.

- Men virksomhederne er nødt til at kigge kritisk på, hvad der relevant for dem. Jeg tror, at vi kommer til at arbejde meget med at finde de gode eksempler i øjenhøjde. Danfoss og Lego er fantastiske historier, men hvad kan vores lokale virksomheder med fem ansatte bruge fra de ekspempler? Lad os i stedet få nye og nærværende cases frem i bussen, siger han.

Johannes Grane Larsen fortsætter i rollen som erhvervskonsulent.