Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dyrevelfærd driver værket


Dyrevelfærd driver værket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På 25 år har Linette og Torben Pedersen forvandlet et traditionelt familielandbrud ved Holsted til en virksomhed med 23 medarbejdere.

Da Linette og Torben Pedersen overtog hans fødegård, Mosevang på Hejrskovvej ved Holsted, var der 70 køer i stalden. Antallet voksede i årene derefter til 500, og det, mente gårdejeren, var en passende størrelse til en fremtidig drift.

Medarbejderne derimod syntes, der manglede udfordringer, og den konstatering provokerede Torben Pedersen. Han tog opfordringen op og lavede en forretningsmodel, der i løbet af nogle år skulle ende med en helt ny gård, Hejrskov Mælk, med 2.000 køer.

Nu er Linette og Torben Pedersen tæt på at være i mål. I dag er der 1600 malkekøer, og snart står den fjerde og sidste stald klar, og dermed en projektet fuldført.

 

1
Torben Pedersen driver i dag et landbrug med ikke færre end 23 medarbejdere. 1.600 malkekøer tæller besætningen. Foto: Steen Rasmussen

Først og fremmest skulle vi finde et sted at bygge en helt ny gård - et sted med langt til naboer, så ingen bliver generet af støj og lugt og de nødvendige transporter. Det fandt vi på Ribevej syd for Holsted St. Her er der også langt til vandløb og søer, som kunne give nogle restriktioner.

 

2

Derefter lavede vi vores forretningsplan, som tager udgangspunkt i den højest mulige dyrevelfærd. Jeg tror på, at hvis køerne har det godt, så får vi det bedste resultat. Dyrene bliver tilset hver eneste dag, og vi har døgnvagt på gården, så der hele tiden holdes øje med, om alt er, som det skal være. Vi kan takke vores dygtige og ansvarsbevidste folk for, at det går godt.

 

3

Inspirationen har jeg fra besøg på store landbrug i USA. Amerikanske landmænd er fantastisk dygtige, og så har de - tro det eller ej - meget stor fokus på dyrevelfærd. Hvis koen ikke har det godt, så går det galt. Det første spørgsmål var derfor, hvordan kan vi gøre det godt for køerne. Derefter fandt vi svaret på, hvordan vi kunne blive en god arbejdsplads for medarbejderne.

 

4

Arbejdet foregår i toholdsskift hver eneste dag året rundt. F.eks. malker vi 16 timer i døgnet. Der skal fire mand til at passe malkekarussellen til 60 køer, så der er brug for mange ansatte til malkningen. Nogle af folkene kan godt lide at koncentrere sig om én opgave med faste arbejdstider, mens andre gerne vil være med til flere ting.

 

5

Den næste store opgave bliver generationsskiftet. Jeg forestiller mig, at det fremover skal ejes af et aktieselskab. En af vores mangeårige medarbejdere har købt sig ind i ejerkredsen, og i princippet har alle mulighed for at komme med.