Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fleggaard Leasing åbner bilhus i Vejle

Daglig leder af Fleggaard Auto bliver retailmanager, Henrik Bjerregaard, der selv er fra Vejle. Foto: Flemming Larsen

Fleggaard Leasing åbner bilhus i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 1. oktober 2017 sker der noget på bilmarkedet i Vejle. Fleggaard Leasing, der i forvejen har et salgskontor i byen, åbner et helt nyt bilhus på Bødkervej, der får navnet Fleggaard Auto A/S.

Vejle: Fleggard Leasing er på vej til Vejle i bil. på Bødkervej i Vinding vil kunderne fra d. 1. oktober 2017 kunne vælge blandt attraktive biler med de bedste stamtavler, det vil sige ung alder, lav kilometerstand og pletfri skadeshistorik.

Som leasingselskab kender Fleggaard Leasing alle sine biler indgående, da de er blevet vedligeholdt professionelt hos nøje udvalgte partnerværksteder igennem hele leasingperioden. Dette dybtgående kendskab kommer snart Trekantområdets bilglade kunder til gode, når Fleggaard Auto håndplukker de allerbedste biler og tilbyder dem i det helt nye showroom.

Fakta
Daglig leder af Fleggaard Auto bliver retailmanager, Henrik Bjerregaard, der selv er fra Vejle.Det nye bilhus kommer i første omgang til at beskæftige syv medarbejdere.Salgskontoret på Ladegårdsvej flytter med over på den nye adresse på Bødkervej 8.

God placering

Placeringen i Vejle skyldes flere ting. For det første har Fleggaard Leasing i forvejen et velkørende salgskontor i byen og kender således området særdeles godt. Dertil kommer, at det nye bilhus får en strategisk god beliggenhed i Vejle og dermed også i Trekantområdet.Lige nu er den valgte matrikel ved at blive lavet om til et bilhus, og idet der ligger flere store bilforhandlere i umiddelbar nærhed, kommer Fleggaard Auto til at ligge i et attraktivt område i bilernes tegn.

Derudover er bilhuset placeret synligt ud til Fredericiavej, der i sig selv er en særdeles trafikeret vej med over 25.000 dagligt passerende biler. Sammenholdt med den korte afstand til henholdsvis midtbyen og motorvejen kommer Fleggaard Auto til at ligge perfekt i forhold til de andre Trekantområde-byer Kolding og Fredericia og ikke mindst naboen mod nord, Århus.

- Vi ser frem til at åbne Fleggaard Auto. Vi har et super godt koncept med meget attraktive biler, som vi mener har sin berettigelse på det danske bilmarked. Og med den helt rigtige placering i Vejle, går vi en spændende fremtid i møde, siger direktør i Fleggaard Leasing, Carsten Christiansen.Fleggaard Auto åbner den 1. oktober med et stort åbningsevent.