Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gert Hansens køer giver mælk de fleste mennesker kan tåle

Flemming Mogensen i forgrunden har det daglige arbejde med at passe Gert Hansens og Brunmindes A2-køer på Frydensbjergvej. Foto Michael Svenningsen

Gert Hansens køer giver mælk de fleste mennesker kan tåle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mælk er ikke bare mælk. Halvdelen af jerseykøerne giver mælk, som anses for at være tæt naturens oprindelige mælk. Den sælger Thise Mejeri som "Urmælk"

Givskud: Gennem det seneste lille halve år har Thiese Mejeri og cirka halvdelen af Gert Hansens jerseykøer haft fokus på "Urmælk".

For mejeriet har det mest været afsætningskanalerne. For Gert Hansen har fokus været på at producere den specielle mælk. Eller rettere: Det har været på at få adskilt de køer, der kan producere den, fra de køer, der ikke kan.

- Vi blev kontaktet af Thiese Mejeri, der gerne ville invitere os med til projekt "Urmælk". Vi blev valgt, fordi vi råder over to produktionsenheder og derfor ville kunne samle køer med A2 mælk helt adskilt fra køerne med A1 mælk, siger Gert Hansen.

Hjemme på "Brunsminde" på Hovvejen blev der regnet og vurderet, om projektet var rentabelt og interessant at gå med i. Resultatet var, at de 15 øre, "Urmælk" giver ekstra pr. kilogram leveret mælk, ville få det til at hænge sammen.

- Jeg har altid haft det sådan, at jeg skal prøve at fange nogle af de bolde, der bliver kastet i luften. Det her var en bold, der så interessant ud, siger Gert Hansen.

Forbrugerne tager godt mod urmælk
Når først besætningen er gen-testet, så bliver der nogle helt nye muligheder i det fremtidige avlsarbejde. Så kan du meget bedre se, hvilken tyr man skal hente sæden fra for at få det bedste resultat.
Gert Hansen

DNA-test af køerne

Alle kvægracer rummer køer, der kan producere A2-mælk. Men procentdelen er størst hos jerseykøerne. Her er man tættere på den "gamle" ko end i de øvrige racer, hvor der i højere grad har været avlet frem mod kraftigere lemmer, større yver og ikke mindst højere mælkeydelse.

Hos jerseykøerne har der ikke være så meget fart på denne udvikling. Derfor er det nemmere at finde A2-køer hos de små brune køer med den varme glød i skind og øjne.

- Men man kan ikke se det på køerne. Heller ikke på mælken. Den adskiller sig hverken i farve, smag eller lugt. Men køernes gener viser, om de kan producere urmælken. Derfor måtte vi have hele besætningen DNA-testet for at få kortlagt generne, fortæller Gert Hansen.

Næste trin var at få køerne adskilt. Det kunne lade sig gøre, fordi Brunsminde i 2015 overtog en ejendom på Frydensbjergvej. Egentlig var det kun jorden ved Hovvejen, der havde Gert Hansens interesse. Men banken, der havde ejendommen i pant, foreslog ham at byde på hele ejendommen.

Nu kører det

Projekt "Urmælk" blev søsat i uge 49 sidste år. I det store hele kører det nu, men det har ikke været uden overraskelser. For eksempel kom det lidt bag på Gert Hansen og Flemming Mogensen, der passer A2 køerne på Frydensbjergvej, at køernes ydelse faldt.

Det gjorde den som følge af flytningen fra en ejendom til en anden og flytning fra robotmalkeanlæg til mælkegrav og maskinmalkning. Nu er køerne ved at være på plads, både ydelsesmæssigt og social i den nye flok.

I alt er der 165 årskøer i gruppen med A2-mælk. Det vil sige, at der dagligt malkes omkring 140 køer.

Urmælkens proteinsammensætning gør, at mennesker, der normalt ikke tåler mælk, ikke får det samme ubehag ved at drikke mælken. Mælkens indhold af kasein nedbrydes på en anden måde i menneskets tarmsystem.

"Urmælk" kan købes i Irma og på www.coop.dk.