Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Indre Mission: Fik over 20 mio kr i pengegaver i 2016

Indre Mission med hovedkvarter i Fredericia leverede i 2016 et gedigent overskud. Arkivfoto: Torben Glyum

Indre Mission: Fik over 20 mio kr i pengegaver i 2016

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets resultat i Indre Mission lander på 18,9 millioner kroner i overskud.

Fredericia: I en årrække gav Indre Mission millionunderskud. Men det er med 2016-regnskabet vendt til et millionoverskud.

På den primære drift var overskuddet i 2016 på knap to millioner kroner, mens det samlede resultat inklusiv fondsindtægter er på 18,9 millioner kroner.

Indre Mission havde store underskud fra 2007 til og med 2014-regnskabet. Men de senere år har Indre Mission forsøgt at tilpasse driften, hvilket nu giver resultat. 2015-resultatet landede omkring 0.

- Vi har tilpasset udgifter til indtægter, konjunkturerne er med os, og så giver virksomhederne rigtig meget, fortæller økonomichef i Indre Mission, Leo Lynderup Christensen.

Vi har tilpasset udgifter til indtægter
Leo Lynderup Christensen

Genbrugsbutikker tjener penge

Tilpasningen af udgifter betød blandt andet, at Indre Mission i 2013 måtte fyre ansatte, og i en periode blev stillinger ikke genbesat. Dermed er lønudgifterne faldet væsentligt.

Indre Missions virksomheder gav i 2016 det bedste samlede resultat i Indre Missions historie med et overskud på 12 millioner kroner. Her er genbrugsbutikkerne og Best Western Hotel Hebron højdescorere med overskud på henholdsvis 5,2 millioner kroner og knap 5,5 millioner kroner.

Desuden er indtjeningen på udlejningsejendomme i væsentlig fremgang, da det gav et underskud på 245.000 kroner i 2015, som i 2016 er vendt til et overskud på godt 490.000 kroner.

Til gengæld giver Mørkholt Strand Camping stadig underskud. I 2015 var det på 639.000 kroner, som dog faldt til knap 386.000 kroner i 2016. 

Gode gaver

En anden væsentlig indtægtskilde for Indre Mission er pengegaver. Når man tæller donerede gaver og testamenterede gaver lander indtægten fra gavmilde folk på knap 22,4 millioner kroner.

- Gaverne er et stabilt fundament, siger Leo Lynderup Christensen.

Det gode årsresultat giver dermed et løft til Indre Missions egenkapital på ni millioner kroner, så den lander på 69,6 millioner kroner ved udgangen af 2016.