Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokal bank får flere kunder og medarbejdere

Det glæder direktør i Spar Nord Vejle, at banken i 2016 fik flere kunder og medarbejdere. Foto: Spar Nord

Lokal bank får flere kunder og medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spar Nord Vejle vil nå 6000 kunder i 2017, fortæller direktør Denny Andersen.

Vejle: 2016 var et godt år for Spar Nord i Vejle.

Det fortalte direktør i Spar Nord Vejle, Denny Andersen, torsdag aften på et aktionærmøde, hvor cirka 500 aktionærer fra Vejle, Kolding og Lillebælt var mødt op. Heraf var omkring 100 aktionærer fra Vejle.

- De tørre tal viser, at vi havde 5345 kunder ved årets begyndelse og 5796 kunder ved årets afslutning. Netto fik vi med andre ord 442 nye kunder, lød det fra Denny Andersen på aktionærmødet.

Over de seneste fem år har Spar Nord i Vejle haft en nettotilgang på 2600 nye kunder.

- Det er vores mål at fastvolde vores kundeloyalitet og tilfredshed og samtidig runde kunde nummer 6000, sagde direktøren.

Sydbank havde et succesfuldt 2016

Fra 14 til 16 medarbejdere

Fremgangen af kunder afspejler sig også i udviklingen af ud- og indlån i banken, som er vokset med 15 procent på begge områder. 

- Da vi aktuelt har lige meget ind- og udlån i vores afdeling, svarer det til, at kunderne både har indsat og lånt knap en halv million hos os, hver dag vi har haft åbnet, sagde Denny Andersen.

På medarbejdersiden er der i 2016 også sket forandringer hos Spar Nord i Vejle, idet medarbejderflokken er vokset fra 14 til 16 ansatte.

En af årets højdepunkter var overgangen til en ny it-platform, blandt andet en ny netbank.

- Heldigvis har reaktionerne fra vores kunder langt overvejende været positive. Men der er bestemt også områder, hvor vi har et stykke arbejde foran os med at forbedre løsningen, forklarede Denny Andersen.