Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Opsigelse banede vejen for karriereskift

Tina Lundsgaard håber på, at hun på sigt kan komme til at leve af sin klinik i Brande. Indtil da supplerer hun med et weekendjob på 2x 12 timer, hvor hun laver tyggegummi. Foto: Mikael Lund

Opsigelse banede vejen for karriereskift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Der er lavt til loftet, men humøret er højt. Sådan lyder velkomstsalutten, når man træder ind i Tina Lundsgaards nyindrettede fodklinik på Herningvej i Brande.

Brande: Klinikken, som har fået navnet Fod & Wellness by Lundsgaard, er indrettet i et stort - men lavloftet - kælderrum under privatboligen, som Tina Lundsgaard har delt med kæresten Lars i små fire år. Efter et helt liv som vejlenser flyttede Tina til Brande i efteråret 2013, og nu har hun ualmindelig svært ved at forestille sig at flytte tilbage til fødebyen.

Tina Lundsgaard er egentlig uddannet dekoratør og indretningskonsulent og arbejdede i en årrække som sådan hos Idé Møbler i Vejle. Siden skiftede hun møblerne ud med tøjbranchen, hvor hun både har været butiksassistent og butikschef. Sidste stop blev en tøjbutik i Herning, hvor hun som den senest-ankomne trak nitten, da der skulle skæres ned, men opsigelsen åbnede for nye muligheder.

- Jeg har altid drømt om et karriereskift, forklarer Tina Lundsgaard.

 

Jeg vil gerne skabe noget selv, men det skal foregå stille og roligt i mit tempo.
Tina Lundsgaard, klinikindehaver

Stort repertoire

Efter et års uddannelse hos Skønhedshuset i Vejle var hun færdiguddannet som lægeeksamineret fodplejer i oktober sidste år.

- Det har været spændende, men også hårdt at være tilbage på skolebænken efter så mange år, erkender Tina Lundsgaard.

Sideløbende har hun uddannet sig som fysiurgisk massør, og efterfølgende har hun taget kurser i blandt andet wellness, voksbehandlinger, bryn, vipper og negle, så repertoiret spænder vidt.

- Jeg bygger hele tiden på, siger hun.

Store drømme

30. maj i år sprang hun ud som klinikindehaver. Ikke på fuld tid, men i kombination med et weekendjob på Fertin Pharma i Vejle.

- Mandag er min weekend, griner hun, og så er der tid til kunder tirsdag til torsdag, eventuelt en enkelt fredag - på den måde kan hun stille og roligt få bygget sin forretning op samtidig med, at der er god tid til hver enkelt kunde.

- Jeg vil gerne skabe noget selv, men det skal foregå stille og roligt i mit tempo, siger Tina Lundsgaard, som ikke lægger skjul på, at drømmen er at kunne leve af klinikken på sigt.