Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


AC Horsens henter forstærkning til midtbanen

Den 23-årige midtbanespiller Bjarke Jacobsen (med bolden) skifter til nytår Vendsyssel ud med AC Horsens. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

AC Horsens henter forstærkning til midtbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjarke Jacobsen hentes ind fra Vendsyssel FF på en aftale, som gælder fra årsskiftet. Der er ikke været tale om at købe midtbanespilleren fri.

Horsens: AC Horsens forstærker midtbanen.

Det sker med Bjarke Jacobsen, som hentes i 1. divisionsklubben Vendsyssel FF. Bjarke Jacobsen kommer dog først til Horsens ved årsskiftet, når han aftale med Vendsyssel FF løber ud. Aftalen mellem Bjarke Jacobsen og AC Horsens er af to et halvt års varighed.

- Jeg har fulgt ham igennem flere år. Både da han spillede i FC Nordsjælland og AB, og også efter han skiftede til Vendsyssel, siger Bo Henriksen, manager i AC Horsens.

Bjarke Jacobsen er 23 år og central midtbanespiller. Han spillede ungdomsfodbold i FC Nordsjælland, men han opnåede ingen kontrakt med nordsjællænderne, da ungdomstiden løb ud. I stedet skiftede han i 2012 til FC Helsingør og to år senere til AB, inden Vendsyssel tilbage i sommeren 2015 købte han fri af aftalen med akademikerne.

- Vi får en spiller, som er dygtig med bolden og rummer et stort udviklings-potentiale, siger Bo Henriksen.

Desuden ser AC Horsens-manageren muligheder for at udvikle Bjarke Jacobsens defensive kvaliteter.

- Han har den rigtige alder til det næste skridt, som for ham er Superligaen, siger Bo Henriksen.

Bjarke Jacobsen er den anden spiller, som AC Horsens denne sommer henter i Vendsyssel FF. For en god uge siden købte horsensianerne Simon Okosun af nordjyderne.

Ifølge Bo Henriksen tyder intet dog denne gang på, at der bliver tale om en handel. Bjarke Jacobsen kommer ved årsskiftet gratis, da hans kontrakt løber ud.

- Vi har ikke været i forhandlinger med Vendsyssel om at købe ham her og nu. Det her er planlagt, så han kommer til os, når hans aftale er løbet ud, siger Bo Henriksen.

På denne position mangler AC Horsens en forstærkning