Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Amerikaner vil sælge sine fodboldtalenter i lokalområdet

- Mange danske klubber kan finde forstærkninger hos AX Soccer Tours, mener Ove Pedersen. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix.

Amerikaner vil sælge sine fodboldtalenter i lokalområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det sammenflækkede hold af udenlandske spillere med en drøm om en kontrakt spiller i Odder og Horsens.

Horsens/Odder/Thyregod/Brande: Alex Grendi er i Danmark. Hvem er han? Jo, han er diektør for AX Soccer Tour fra New York, og han driver et agentbureau for fodboldtalenter.

I øjeblikket har han 35 spillere med, og de er alle sammen til salg.

- Jeg får henvendelser fra hele verden, og jeg har spillere fra Panama, Paraguay, Jomfruøerne og Frankrig med på turen. Spillerne betaler selv deres rejse. Det er spillere på niveau med den danske 2. division, og de drømmer alle  sammen om at spille sig til en kontrakt i en dansk klub, siger Alex Grendi.

Han har et tæt samarbejde med FC Midtjylland og den tidligere superliga-træner Ove Pedersen er kontaktmand. Ove Pedersen, som i dag er ansat i FC Midtjylland, arrangerer holdets kampe i Danmark.

Søndag kl. 17 spiller det amerikanske hold i Odder, og næste søndag kl. 18 spiller de mod Horsens Freja.

Holdet spiller desuden på tirsdag i Brande, og det har også en kamp mandag 21. august i Thyregod.

- Thisted har købt en midtbanespiller, og det er et spænende projekt, som mange kan få glæde af. Der er masser af talenter i USA, og de har ikke klubber som herhjemme. Det er et enormt marked, og jeg er sikker på, danske klubber kan finde gode spillere. Vi har et tæt samarbejde med Alex Grendi og kan finde spillere til både akademiet og til vores førsteholdstrup, siger Ove Pedersen.

- Træningsniveauet i USA er katastrofalt. Derfor henvender folk sig til os for at komme ud og få gode trænere, og vi har fået mere end 100 spillere til nye klubber på seks år, siger Alex Grendi.