Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tilfreds cheftræner: De havde ikke ét skud på mål

Jesper Sørensen var meget tilfreds med FC Fredericias defensiv mod HB Køge. Foto: Martin Ravn

Tilfreds cheftræner: De havde ikke ét skud på mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesper Sørensen ville selvsagt gerne have vundet, men tog et point med glæde.

Fredericia: Jesper Sørensen var godt tilfreds med FC-spillerne efter 0-0-kampen mod HB Køge. For en uge siden måtte han forlade Sundby Idrætspark på Amager som taber, efter at FC lukkede to horrible mål ind.

Denne gang var der styr på defensiven.

- Vi var taktisk disciplinerede, særligt i defensiven. Og så spillede vi til nul, hvilket jeg er meget tilfreds med, sagde Jesper Sørensen.

- Jeg så en kamp, som vi kontrollerede. Vi mødte et godt hold med gode individualister, som ikke havde ét skud på mål.

Han noterede sig også, at FC skabte chancer, selvom modstanderen HB Køge stod dybt på egen banehalvdel.

Morten Beck: Vi skal være så afklarede hver gang

Anderledes valg

Han skiftede en del ud på holdet: Morten Beck var en tvungen indskiftning, da Mamadou Soro Nanga havde karantæne. Men Frans Dhiua Putros, Oliver Fredsted og Oliver Feldballe skubbede henholdsvis Mikkel Knudsen, Denis Fazlagic og Niels Letort ud på bænken.

- Jeg fandt egentlig ikke behov for at skifte meget ud, men jeg gjorde det alligevel. Morten siger sig selv, fordi Mamadou ikke var med. Fredsted er vores naturlige valg på venstre back, og han gjorde det godt, sagde Sørensen.

- Feldballe og Frans valgte jeg, fordi det var min vurdering, at de stod bedst til den her modstander. Det er hårdt for dem, der må sidde ude, men sådan er det i den her branche, sagde Jesper Sørensen.

Afslutningstræning

Det store, gennemgående problem for FC Fredericia, er, at klubben har besvær med at udnytte mulighederne. Det gjorde sig igen gældende søndag.

Skal I i gang med at lave mere afslutningstræning?

- Nej, for det har vi rigtigt meget af i forvejen. Vi må også acceptere, at banerne er som de er. Det giver nogle mærkelige opspring i afslutningsøjeblikkene, sagde Jesper Sørensen.

Niels Letort havde en hård kamp mod Fremad Amager, hvor han brændte tre direktører. Også mod HB Køge havde han kampens bedste mulighed. Jesper Sørensen valgte at fokusere på, at han er god til at komme i de rette positioner.

- Han mangler det sidste. Afslutningen i dag var god, men målmanden reddede flot. Niels' omgang med bolden var god i dag, så det er svært at være utilfreds, sagde Sørensen.