Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bredstrup-Pjedsted trak sommeren i gang

Ingen sommerfest uden en bydyst i tovtrækning. Foto: Henrik Væver

Bredstrup-Pjedsted trak sommeren i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredstrup-Pjedsted tog til familiefest, spillede bold, viste gymnatisk og smagte på vin

Bredstrup-Pjedsted:Der var opbakning fra hele byen, da Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening og spejderne inviterede på det, som de selv kalder Danmarks største vejfest.

- Det er rart, at næsten hele byen møder op og nyder en fadøl eller nogen af de sjove aktiviteter, siger en tilfreds Lars Møller, som er formand for sommerfestudvalget

Sommerfesten har holdt en lille pause, men kom godt i gang igen sidste år. Og i år var der hele tiden der godt gang i aktiviteterne på stadion. Formanden vurderer, at det også bliver til et mindre overskud, men det er ikke gjort endeligt op.

 

Se de "Vakse Quinder" fra Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening lave opvisning i en kort video herunder:

Noget for alle

 Der var mange populære aktiviteter, og især trak familiefesten lørdag aften mange i teltet. Der var både trylleri og live-musik, og det faldt både i de store og de smås smag.

Den traditionelle bydyst med tovtrækning er hoveddisciplin og var i år udvidet med stabling af mælkekasser, rundbold og andre udfordringer. Og børnene kunne boltre sig i en sandgrav med mønter, som kunne veksles til slikposer.

Lars Møller tøver ikke med at kalde Bredstrup og Pjedsted for Danmarks bedste landsbyer, som er gode til at give fælles oplevelser for børn, unge og gamle. Det er det vigtigste, understreger han.