Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frivilligcenter søger folk til anderledes bank

Frivilligcenter Fredericia i Vendersgade har brug for et nyt korps af frivillige, der kan hjælpe folk i blindgyder i afgrænsede perioder. Folk med en særlig problemstilling. Et testamente for eksempel. Med fastlåst økonomi eller med noget håndværksmæssigt. En ny frivilligbank så at sige. Arkivfoto

Frivilligcenter søger folk til anderledes bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

150.000 kroner til ny måde at rekruttere folk, der ved noget, på. Og som vil bruge det til at hjælpe andre.

Fredericia: Børne- og Socialministeriet sender 150.000 kroner afsted til Frivilligcenter Fredericia, så centret kan åbne en bank.

En frivilligbank, som samler folk med forskellige kompetencer og en viden, frivilligcentret og de 80 medlemsforeninger kan trække på til helt konkrete opgaver. En tidligere advokat, der måske ved noget om testamenter, hvis en efterladt henvender sig og ikke rigtig har sat sig ind i alle detaljer. Eller en revisor eller en håndværker, der kan noget helt specifikt. I nogle timer eller mere alt efter den konkrete opgaves omfang. En, man kan henvende sig til, forklarer leder af Frivilligcenter Fredericia i Vendersgade, Louis Lindholm, til Fredericia Dagblad.

Hør nærmere
Flere oplysninger om at være med i den nye frivilligbank fås hos leder af Fredericia Frivilligcenter, Louis Lindholm.Frivilligcenter Fredericia, www.fc-fa.dk, Vendersgade 63, Fredericia, mail louis.lindholm@fc-fa.dk telefon 72 10 67 71.

Afgrænsede opgaver

- Frivilligcentret får ofte henvendelser fra - eller om - borgere med behov for hjælp, men hvor vi pt. ikke har et relevant tilbud. Blandt andet på grund af manglende frivillige med de kompetencer, der skal i spil for at yde støtte til mennesker med disse udfordringer, uddyber han.

- Det kan være folk, der søger vores hjælp til at overskue egen økonomi, komme ud af social isolation og ensomhed eller folk, der på anden måde er havnet i en blindgyde, forklarer Louis Lindholm:

- Det er i disse tilfælde, vi har brug for et nyt korps af frivillige, der kan hjælpe i en afgrænset periode. Med en afgrænset problemstilling.

Brug for halv snes

- Vi har otte personer i banken indtil videre, men har brug for mindst ti mere, vurderer han:

- Vores første informationsmøde er den 27. september.

De 150.000 kroner fra minister Mai Mercado (K) skal anvendes og regnskabsføres i løbet af de næste 10 måneder.

- Vi vil bruge dem til annoncering og til at kunne samle de frivillige med. Invitere dem til temadage, supervision og sparring. I det hele taget klæde dem godt på og skabe et netværk for dem hér hos os, fortæller frivilligcentrets leder.