Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så er det afgjort: De skal udvikle Fredericia Vold de kommende år

Så er vinderen fundet i den store arkitektkonkurrence om at tegne Fredericia Vold skarpere op. Foto: Museerne i Fredericia

Så er det afgjort: De skal udvikle Fredericia Vold de kommende år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Københavnsk tegnestue vinder stor arkitektkonkurrence om at få Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg tegnet endnu skarpere op. Borgmester afslørede navnet i Tøjhuset mandag sidst på eftermiddagen.

Det bliver Erik Brandt Dam Arkitekter, København, som skal udvikle den 330.000 kvadratmeter store Fredericia Vold for 32,5 millioner kroner skænket af Danmarks rigeste fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Vinderteamet dystede mod fire andre hold arkitekter og andre specialister, og mandag eftermiddag afslørede kommunen og fonden så navnet på et pressemøde i Tøjhuset.

Arkitektkonkurrencen har været i gang i nogle måneder nu og løber op i 2,5 millioner kroner, som A.P. Møller Fonden også har betalt. Bygherren, Fredericia Kommune, samarbejder med rådgivningsfirmaet Arkitektkonkurrencerdk, Charlottenlund, om konkurrencen. Erik Brandt Dam Arkitekter har Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter, Cornelius + Vöge Arkitekter Aps, MOE A/S, Rådgivende Ingeniører og Martin Zerlang, professor, som underrådgivere.

Der er en grænse

Nu skal det sejrende arkitektfirma forhandle videre om et projekt med Fredericia Kommune og med fonden.

Herefter projekteres den endelige plan, som realiseres ude på Fredericias 1600-tals fæstningsanlæg de kommende år. Fredericia Vold er det største og bedst bevarede anlæg af sin art i Nordeuropa. Det blev nedlagt rent militært i de første år af 1900-tallet. Senere fredet og købt af kommunen. I dag et rekreativt område og et fredet fortidsminde nærmest uden sidestykke.

I de kommende år skal voldanlægget imidlertid tegnes skarpere op arkitektonisk og have en del nyt udstyr såsom borde, bænke og lys 

Da voldanlægget er fredet, er mulighederne for forandringer dog ikke ubegrænsede, og statens slots- og kulturstyrelse er med i hele forløbet og har reelt det sidste ord at skulle have sagt.