Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skolestart: Realskolen går i gang før alle andre

Som den første skole i byen har Fredericia Realskole taget hul på det nye skoleår. Det begyndte med morgensang i gymnastiksalen. Foto: Nils Svalebøg

Skolestart: Realskolen går i gang før alle andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som den første skole i byen er Fredericia Realskole gået i gang med det nye skoleår.

Fredericia: Sommerferien sluttede et par dage tidligere for de 570 elever fra Fredericia Realskole.

De mødte torsdag til første skoledag efter sommerferien. Folkeskolerne og de to øvrige privatskoler, Sct. Knuds Skole og Fredericia Friskole, begynder først på mandag.

- Vi planlægger vores skoleår tidligt, og vi er allerede nu ved at planlægge skolestarten til næste år. Vi ved ikke altid præcist, hvordan kommunens kalender ligger. Men vi plejer at lægge os tæt op ad den. Nogle af vores elever har søskende i folkeskolerne, og forældrene værdsætter, at ferierne ligger ens, forklarer skoleleder Poul Sørensen fra Fredericia Realskole.

Sidste år med klassen: Nu tæller karaktererne for alvor

200 dage om året

Kigger man på hele skoleåret, får realskole-eleverne ikke flere skoledage end folkeskoleeleverne.

- Som vi plejer at sige til eleverne: Der er 200 skoledage om året. De ligger bare forskelligt, siger Poul Sørensen.

Første skoledag begyndte traditionen tro med samling og morgensang i skolens gymnastiksal. Det skete i to omgange - først 0. til 4. klasse og derefter 5.-10. klasse.