Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Snoren blev klippet til ny genbrugsbutik: Masser af varer til børnefamilierne

Børn fra Dagmargården stod for at holde snoren, mens borgmester Jacob Bjerregaard (S) og Red Barnet-formand Lars Svenning Andersen var klar med saksen. Foto: Nikolaj Primdahl

Snoren blev klippet til ny genbrugsbutik: Masser af varer til børnefamilierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag eftermiddag åbnede Red Barnets nye genbrugsbutik i Danmarksgade. Lokalerne og varerne var på plads til åbningen, men der er stadig brug for flere frivillige hænder.

Fredericia: Efter nogle måneders arbejde oprandt den store dag fredag, hvor Red Barnet kunne åbne dørene til deres nye genbrugsbutik i Danmarksgade 21.

Butikken, som er placeret for enden af gågaden og overfor biblioteket, er den 15. genbrugsbutik i Red Barnet-regi, og allerede i løbet af de kommende to uger åbner yderligere to butikker i andre byer.

- Det er gået rigtig godt, for det er nogle fantastiske lokaler, men det har været hårdt arbejde, for ikke mange har erfaring med at sætte lokaler i stand. Men vi har trukket på erfaring fra folk, der har forstand på indretning, siger Tine Kjær fra Red Barnets lokalafdeling i Fredericia.

Overskuddet fra butikken er stort set også omsætningen, for der er ikke mange udgifter udover huslejen, og af overskuddet går 25 procent til det lokale, mens 75 procent går til nationalt og internationalt arbejde med børn.
Tine Kjær, Red Barnets lokalafdeling

Lokale midler

Det er endnu ikke til at sige, om butikken bliver en succes, men noget kunne tyde på, at interessen i byen er til stede, for i timerne op til åbningen gik mange nysgerrige personer forgæves ind i butikken.

Til at sørge for åbningen var Red Barnets bestyrelsesformand Lars Svenning Andersen og borgmester Jacob Bjerregaard (S), der begge holdt taler med stor ros til de frivillige, og undervejs blev lokalet fyldt op med flere og flere barnevognsførere, der kom ind ad døren for at se, hvad der foregik i den nye butik.

Efterfølgende stod borgmesteren og bestyrelsesformanden også for at klippe snoren, som var båret af en gruppe børn fra daginstitutionen Dagmargården.

- Overskuddet fra butikken er stort set også omsætningen, for der er ikke mange udgifter udover huslejen, og af overskuddet går 25 procent til det lokale, mens 75 procent går til nationalt og internationalt arbejde med børn, siger Tine Kjær, der også fortæller, at de lokale midler både kan gå til nye tiltag eller til at forbedre eksisterende projekter.

Mangler stadig frivillige

På hylderne er der børnetøj fra 0 til 12 år, legetøj og forskelligt udstyr til børn. ifølge Tine Kjær smides en masse tøj og legesager ud, som sagtens kan bruges af andre, og når det afleveres hos Red Barnet, bliver det vasket, så det er rent og så godt som nyt.

Målet med butikken er, at der skal smides færre varer ud, men den skal også give en ny mulighed til børnefamilier, som ikke altid kan købe nyt tøj. Derudover skal butikken gerne give midler til Red Barnet, som kan bruges til at hjælpe børn.

Arbejdet med butikken begyndte i januar med rekrutteringen af frivillige, og dem mangler butikken stadig flere af. Som frivillig binder man sig til at stå i butikken i fire timer om ugen, så de enkelte frivillige ikke overbelastes, men hvis man gerne vil stå oftere i butikken, kan man også gøre det.

- Vi har en rigtig stor tilslutning af frivillige, men vi vil selvfølgelig gerne have flere, for med frivillige er vi ikke altid helt sikre på, hvilken bemanding vi har. Det har været et mål, at vi gerne vil have 30. Vi er nået op på over halvdelen, og det er vi rigtig glade for, for vi regner med, at åbningen vil tiltrække nogle flere, siger Tine Kjær.