Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tyrkisk Kulturforening slog dørene op med kebab, vandpibe og hennatatoveringer

Allerede inden indvielsen begyndte officielt, vrimlede det med kvinder, mænd og børn hos Tyrkisk Kulturforening. Foto: Benny Nielsen

Tyrkisk Kulturforening slog dørene op med kebab, vandpibe og hennatatoveringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyrkisk Kulturforening åbnede dørene og sagde velkommen i de nye lokaler på Korskærvej 27 med kebab, hennatatoveringer og snoreklip.

Fredericia: Duften af ristede fladbrød blander sig med den sødlige aroma fra vandpiben. Børn, bedsteforældre, mødre og fædre hilser hjerteligt på hinanden, mens lyden af danske og tyrkiske tungemål blender sammen.

Det er fredag 12. maj, og anledningen til den store forsamling, hvor størstedelen har blankt mørkt hår og dybbrune øjne, er indvielsen af Tyrkisk Kulturforening, der er rykket ud af de efterhånden trange lokaler i Vendersgade og til nyrenoverede og lyse kvadratmeter på Korskærvej 27 - dér, hvor entreprenørfirmaet Davidsen Partner tidligere havde domicil.

Ny butik: Her findes guld i kaos

Velintegrerede og flittige

Indimellem de mange tyrkiske mænd, kvinder og børn dukker også et par lysere hårlokker op i mængden. Et par af dem tilhører Karsten Byrgesen, formand og spidskandidat for Dansk Folkeparti i Fredericia, og hans hustru Birgit.

- Tyrkerne er en vigtig del af Fredericia, og de er en utrolig velintegreret og meget flittig del af lokalbefolkningen, så vi var naturligvis nysgerrige efter at se deres nye lokaler, sagde Karsten Byrgesen.

Ægteparret har begge både boet og rejst meget i Tyrkiet, så de har et godt forhold til Tyrkiet og tyrkerne generelt.

Et godt forbillede

- Jeg synes, at de som befolkningsgruppe er vigtige for Danmark, og de udgør et rigtigt godt forbillede for andre, der kommer her til landet, understreger han.

Både han og Birgit havde ladet sig lokke af de velduftende madvarer og nød en kebabrulle af tyrkisk brød med kød af halvt okse og halv kalv.

- Det tyrkiske køkken er faktisk verdens tredje bedste, lød det med et smil fra Birgit Byrgesen.

Åbner mere op

Kort efter kunne Seref Isik, formanden for Tyrkisk Kulturforening i Fredericia, efter indledende bøn og sang klippe snoren og indvie de nye lokaler på Korskærvej 27. Og han er sikker på, at det ikke er sidste gang, kulturforeningen åbner dørene op til omverdenen.

- Vi har planer om flere af slagsen hen over året, for det er vigtigt, at vi får vist os frem, sagde han.