Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dronningen hædrer citronmåne-veteran på Dan Cake

- Jeg skal nok passe på ikke at stikke for dybt, sagde Klaus Eskildsen, da han fredag skulle fæste Dronningens fortjenstmedalje på Karin Hørlykke Pedersens kjole. Foto: Børge Larsen

Dronningen hædrer citronmåne-veteran på Dan Cake

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt og vel 40 års stabilt arbejde har givet Karin Hørlykke Pedersen Den KOngelieg Belønningsmedalje. Hun fik den overrakt fredag på Dan Cake.

Give: Det var en storsmilende Karin Hørlykke Pedersen, der fredag klokken 13.30 fik Den kongelige Belønningsmedalje fæstnet på sin kjoles bærestykke.

Hun fik den for 40 års stabil arbejdsindsat på Dan Cake, og overrækkelsen blev foretaget af Dan Cakes administrerende direktør Klaus Eskildsen.

Belønningsmedaljen er ikke noget, der automatisk uddeles efter 40 års ansættelse samme sted. Man skal søge om at få den til en medarbejder, men der er ingen garanti for, at man kan få den.

- De ville have en begrundelse for, hvorfor netop du skulle have den. Der begyndte det at blive svært, sagde Klaus Eskildsen blandt andet i sin overrækkelsestale.

Han måtte gå i tænkeboks for at finde den særlige begrundelse, der kunne udløse fortjenstmedaljen. For det, at Karin Hørlykke Pedersen er mødt ind hver dag i 40 år, talte ikke nok.

Heller ikke selv om hun i mange år var cyklet frem og tilbage melle Farre og Dan Cake for at passe sit arbejde. Men Klaus Eskildsen fandt en særlig begrundelse.

- Jeg fortalte dem, at du er den i Give, ja, ikke bare i Give, men i Danmark, ja, ikke bare i Danmark, men i hele verden, der har glaseret flest citronhalvmåner. Det imponerede dem nok til, at vi i dag kan overrække dig Den kongelige Belønningsmedalje, sagde Klaus Eskildsen.

Karin Hørlykke Pedersen har de seneste 25 år været ved "månebåndet", hvor de berømte citronhalvmåner får deres glasur.

Hun stopper med at arbejde 30. juni for at gå på efterløn.