Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lørdag går det løs: Kunstnerne glæder sig til at skabe unikke værker af is

i 2010 deltog Søren Lyngbye i isfestivalen i Harbin i KIna. Han var blevet specielt inviteret og fik både rejsen, en 14 dages rundtur i Riget i Midten og pæne diæter udbetalt. Her fremstillede han blandt andet en ismaske.foto: Søren Lyngbys

Lørdag går det løs: Kunstnerne glæder sig til at skabe unikke værker af is

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give - En isfestival er ikke bare et stort åbent atelier, hvor man kan se og opleve kunstnere i arbejde.

Det er også noget helt andet. Det er en engangsoplevelse, som efterfølgende kun kan findes i hukommelsen.

I sidste uge sammenlignede isfestivalens kunstneriske tovholder Søren Cip Nielsen isfestivalen med en koncert. Det bliver aldrig spillet på helt samme måde igen.

Den vurdering er to af deltagerne i lørdagens isfestival Søren Lyngbye og Susanne Ahrenkiel enige i.

Men de synes, isfestivalen er mere end blot en engangsopførelse.

- Der er selvfølgelig noget her og nu over det. Men det er også noget, der lagrer sig i hukommelsen og indimellem popper op, siger Søren Lyngbye.

Han kommer fra Hjørring til Give med en færdig plan for, hvad han vil bruge sin isblok til på lørdag.

En smidig iskvinde

Det bliver noget med en kvinde, der læner sig så meget bagover, at nakken når ned til bagdelen. Så smidige er de færreste, men i kunstens verden kan alt lade sig gøre.

- Jeg arbejder altid med noget figurligt. Så kvinden bliver nærmere en figur end et portræt. Hvordan det nederste af skulpturen bliver, ved jeg endnu ikke, siger Søren Lyngbye.

Når han får sin isblok udleveret på lørdag, går han først i gang med en motorsav. Men når de største kanter er skåret af, finder han isjernene frem.

De bliver brugt, når detaljerne i værket skal hugges ud. Hvordan detaljerne bliver, afhænger af dagsformen, vejret og lidt af publikum.

Søren Lyngbye er en multikunstner. Han er meget produktiv og spreder sig over et bredt spektre af kunstneriske områder.

På hans hjemmeside nævnes for eksempel skupturer, malerier, design, undervisning, multikunstprojekter, bøger, bibliografier, happenings, gadegøgl, show, oplæsning, foredrag og idéoplæg.

Blandt andet har han indtil nu, fem bøger på sit CV.

Ild og is

Spændvidden i hans arbejdsområder fremgår måske mest af, at han lige så gerne arbejder med ild som med is.

Han har blandt andet medvirket ved Ildfestregattaen i Silkeborg og ved shows på kysten ved Tangkrogen i Århus.

Isen har også bragt ham viden om. Han har været med på isfestivalen i Harbin i Kina i 2010. Dertil kan lægges en lang stribe af isfestivaler i Danmark.

Der er mange fordele ved at arbejde med is. En af de mere indlysende er, at der ikke er noget affald bagefter.

- Det smelter og siver ned i jorden. Måske har du drukket vand, der i frossen tilstand har indgået i en isfestiavl. Det er måske også derfor, det indlagrer sig i hukommelsen, siger Søren Lyngbye.

Han er født i Helsingør, men er opvokset i Holsteinborg i Grønland, Havdrup og Frederikshavn. Han tog sin HF eksamen i Frederikshavn i 1976.

Derefter gik han på det, han selv beskriver som "fem år på landevejenes universiteter". Disse universiteter lå på daværende tidspunkt Asien, Nordafrika, Færøerne og Nord- og Sydamerika.

Studierne finansierede han undervejs med jobs på jernstøberi, skibsværft, husbyggeri, hospital, plejehjem med mere

I årene 1978 - 1985 blev han uddannet som grafiker og billedhugger på Bellas Artes, San Miguel de Allende, Mexico. Det Jyske Kunstakademi, Århus, Akademia Sztuk Pieknych, Krakow, Polen.