Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se billederne: Medina klædte Danmarks hyggeligste havefest

Smilende gav en veloplagt Medina os alle sine populære, danske numre. Foto: Flemming Larsen

Se billederne: Medina klædte Danmarks hyggeligste havefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give Open Air er mere end Danmarks hyggeligste havefest. Arrangørerne præsenterede Medina og Dodo & The Dodos og Gulddreng, og det fik flere end 2000 til at møde op.

Give: Give Open Air er mere end Danmarks hyggeligste havefest.

Det cementerede arrangørerne lørdag, da navne som Dodo & The Dodos, Medina og Gulddreng gik på scenen og fyrede den af.

Publikum, flere end 2000, kvitterede ved at synge med på numrene. Og samtidig betød det flotte solskin, at der blev rakt masser af fadøl og drinks over bardisken.

Allerede først på eftermiddagen kunne en af initiativtagerne bag Give Open Air, Henrik Henriksen, konstatere, at der ikke bliver brug for Vejle Kommunes underskudsgaranti på 200.000 kroner.

- Vi havde sat 1800 billetter til salg på forhånd, og de er for længst udsolgt. Så de billetter, vi sælger nu, er på døren og via billetnet. Så vi har grund til at være mere end tilfredse, fortæller Henrik Henriksen, der lørdag dog ikke turde gætte på, hvordan det endelige regnskab for nå ja, Danmarks hyggeligste havefest, ender.

Vågner i natten

En ting er dog sikkert: Give Open Air-arrangører er rent musikalsk rykket fra første division til Superligaen.

Arrangørerne behøver ikke "vågne i natten" for at tænke på tallene.

Musikalsk er Give Open Air som nævnt mere og andet end Danmarks hyggeligste havefest.

Der var for eksempel engang, da alle danske piger og drenge sang med på numre som "Giv mig hvad du har" og andre numre fra debutalbummet "Vågner i natten", som Dodo & The Dodos udsendte tilbage i 1987. Og det er netop dét, bandet fortsat kan, tage såvel de unge som de lidt ældre med på en tidsrejse.

Selv i 25 graders varme midt i Give fik en stærk sangerinde os til igen at blive ligeså romantiske som dengang. Der blev krammet, uddelt kys og ikke mindst sunget med på alle Dodo & The Dodos iørefaldende popballader.

Mesterlige Medina

Eftermiddagens andet store navn, Medina, levede også op til publikum.

Klædt i hvad der nærmest mindede om stanniol på overkroppen og med stramtsiddende mørkt tøj. Smilende havde hun med sine mange danske sange publikum i sin hule hånd.

Mesterlige Medina får man næsten lyst til at kalde sangerinden, der fik selv en moden kvinde til at gribe en vandflaske og synge med.

Og jo, vi fik alle de populære sange fra blandt andet "Elsk Mig".

Ud over Medina, Dodo & The Dodos og Gulddreng underholdt også Die Herren, Midt om Natten og Queen Machine.