Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sommerfesten er skåret ned til to dage

Klokken 10.30 på lørdag er der igen gjort klar til en gang "Kylling Bingo". Navnet hænger sammen med, at Danpo leverer gevinsterne i form af kyllinger og forskellige forarbejdede produkter. Arkivfoto: Jim Hoff

Sommerfesten er skåret ned til to dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ballonklovn lørdag erstatter de seneste års sild og snaps torsdag aften. De to ting henvender sig næppe til samme publikum.

Farre: Sild og snaps er yt. Ballondyr er in.

Det er konklusionen, hvis man nøjes med hurtigt at skimme programmet for den sommerfest, Farre Idrætsforening har arrangeret ved stadion bag den gamle skole. Men helt så simpelt er det naturligvis ikke.

- Nej, vi har flere overvejelser bag ændringerne. Også bag at vi har skåret festen ned til to dage i stedet for tre, siger Lars Egeskov Pedersen, der er formand for idrætsforeningen.

Med hensyn til at skære arrangementet torsdag aften væk, er der to væsentlige forklaringer. Den ene er, at der de sidste år har været tale om faldende tilslutning.

Det kan skyldes vejret. En anden forklaring er, at der ikke længere er samme tiltrækning ved et sildebord, præsentation af snapse fra det lokale whiskydestilleri og et udpluk af den lokale ølhandlers produkter.

- De der kommer, køber sådan set godt nok til at holde en omsætning. Men der kommer faktisk ikke så mange, at vi synes, vi vil bruge vores begrænsede kræfter her, siger Egeskov Pedersen. 

Traditionen tro søger vi gevinster til tombolaen. Så find frem, hvad du har liggende af ubrugte gavekort, champagne, du aldrig fik drukket og postkort, du ikke fik sendt - Alt har interesse. Kun fantasien sætter grænser.
Tombola Teamet

Fuld skrue lørdag

Men der er også en anden forklaring på, at torsdagsarrangementet er skåret væk. Der er et begrænset antal potentielle deltagere i sommerfesten.

- Vi tror, at en del vælger en enkelt dag ud og beslutter sig for at deltage i den dags arrangementer. Ved at skære torsdagen væk, håber vi, at der kommer flere til lørdagens aktiviteter, siger Lars Egeskov Pedersen.

Vælger de lørdag bliver der masser af muligheder for at tage del i aktiviteter. De starter allerede klokken 8.30 i kirken. Her har menighedsrådet arrangeret morgensang. Når de sidste toner er forstummet står borgerforeningen klar med morgenkaffe i teltet ved stadion.

Klokken 10.30 starter aktiviteterne igen. Det bliver med en solid gang "Kylling Bingo". Klokken 12 står den så på ballonunderholdning.

Nu er det byens idrætsforening, der arrangerer, så der er selvfølgelig også sportsaktiviteter. Petanque og oldboysfodbold. På fodboldbanen dyster de lokale helte med rivalerne fra Give.

Tombola Teamet

Imellem de to dyster på banerne er der åbent i tombolaen for anden gang. Den åbner allerede første gang fredag aften, hvor hele sommerfesten begynder.

Den starter klokken 17.30, hvor "Grillen" åbnes. Klokken 19 er der gadefodbold. Klokken 20.30 åbner tombolaen så. Men en tombola er ikke rigtig salgbar, hvis ikke der er noget at vinde.

Det er der, lover Tombola Teamet. Og så opfordrer de ellers byens borgere til at fortsætte med at donere præmier til tombolaen.

- Spørg eventuelt også på din arbejdsplads, om de skulle have et eller andet der kunne bruges. Det kunne være drikkedunke, paraplyer, trøjer med logo og så videre, hedder det i opfordringen fra Tombola Teamet.

Hvornår festlighederne slutter, vides ikke. Det bestemmer arrangørerne ikke helt selv. Publikum har også lidt at skulle have sagt.

Men den store fest lørdag aften starter klokken 18. Her serveres en menu for 100 kroner pr. voksen og 50 kroner pr. barn under 12 år.