Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vindmøllepark kommer i ny modvind

Ti på stribe. De nye vindmøller skal er statte tre ældre møller. Naboerne er langt fra lige så begejstrede som folkene bag vindmølleparken. Illustration: Vejle Kommune.

Vindmøllepark kommer i ny modvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle og Ikast-Brande kommuner har udarbejdet et fælles lokalplanforslag for ti vindmøller langs Midtjyske Motorvej. Den tilhørende VVM-redegørelse er for dårlig, siger beboer i området.

Svindbæk: Naboerne til de foreslåede ti nye vindmøller langs Midtjyske Motorvej mellem Give og Brande går nu til kamp mod vindmøllerne.

De frygter blandt andet, at såvel støj- som skyggevirkninger bliver langt værre end det, VVM-redegørelsen opridser. Indtil videre har 40 husstande i området omkring den planlagte vindmøllepark skrevet under på en protest.

Gruppen er også i færd med at sende en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Igen er det den, efter gruppens opfattelse, kritisable VVM-redegørelsen, der er i centrum.

- Vi kan se, at der i redegørelsen regnes med opstilling af møller med en effekt på mellem 2 og 2,5 megawatt. Men den slags møller produceres ikke længere. Nu hedder de 3 megawatt, siger Anette Schnedler.

Hun bor med sin familie på Brandevej mellem Thyregod og Brande. Vejen ligger nord for den planlagte vindmøllepark og beboerne er derfor i risiko for både støj- og skyggegener.

Vindmøllemodstandere er harme over kort klagefrist
Lokalplanforslag 1223 / 331
Omfatter opstilling af ti vindmøller langs Midtjyske Motorvej.Møllerne opstilles i både Vejle Kommune og i Ikast-Brande Kommune.

Forslaget er vedtaget af de to kommuners byråd.

Det er sendt i offentlig høring fra 22. februar i år.

Høringsfristen udløber 21. april i år.

Der holdes ét borgermøde i høringsperioden.

Det finder sted på Hotel Dalgas i Brande onsdag 22. marts klokken 19.

Svaner og okker

De frygter derfor, at området vil lide samme skæbne som Klondike, da guldet var væk: Et område præget af forladte og efterhånden forfaldne ejendomme.

- Vi tror ikke, det bliver nemt at trække nye beboere til området, hvis møllerne bygges. Vi frygter området efterhånden vil komme til at ligge øde, siger Anette Schnedler.

Hun undrer sig sammen med de øvrige beboere i området over flere forhold i VVM-redegørelsen. Områdets grundvand er præget af et højt indhold af okker. Derfor frygter de for vandet i både natur og drikkevandsboringer, når det skal pumpes store mængder vand væk i forbindelse med støbning af fundamenter til møllerne.

Også antallet af fugle i området er VVM-redegørelsen sat væsentligt lavere end det antal, ornitologer optæller.

- Vi kan ikke forstå, at man ikke afventer den redegørelse om generne for vindmøllenaboer, Kræftens Bekæmpelse kommer med senere i år. Man får indtryk af, det skal hastes igennem i år for at projektet kan få PCO-tilskud, siger Anette Schnedler.