Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


D-A-D fyrer igen op under havnefesten

D-A-D med Jesper Binzer i front rykkede nærmest teltet fra hinanden, da de spillede til havenfesten i 2014. Arkivfoto

D-A-D fyrer igen op under havnefesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

juelsminde - Hovednavnet på Juelsminde Havnefest i 2017 bliver D-A-D.

Bestyrelsen bag havnefesten har netop offentliggjort hovednavnet som en tidlig julegave.

Det populære danske rockband gæstede også havnefesten i 2014.

- Folk har spurgt og spurgt, om de ikke kunne komme igen, så det var været vores absolutte topmål, at D-A-D kunne komme tilbage. Derfor er vi også ekstra glade for, at det er lykkedes, siger Peter Åg Danielsen fra Juelsminde Havnefest.

Husker koncert

Han fortæller, at koncerten i 2014 var helt speciel, fordi det var første gang, at festen havde så stort et navn i teltet.

- Der havde aldrig været så mange mennesker, vagter og gæster havde aldrig oplevet så god en stemning, og der var minimalt af ballade. D-A-D spillede tre-fire ekstra numre, og deres manager siger, at de stadigvæk kan huske koncerten, siger Peter Åg Danielsen.

Hvem der ellers kommer til at spille på havnefesten, ligger endnu ikke fast, men der bliver en gratis koncert om torsdagen og stand-up.

- Vi har desuden planer om ændringer på pladsen, men det er heller ikke på plads endnu, siger Peter Åg Danielsen.