Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se billederne: 650 børn og unge spillede 350 jævnbyrdige kampe

Med enkelte undtagelser var der altid koncentration under peptalks og taktikmøder. Foto: Lennart Poulsen

Se billederne: 650 børn og unge spillede 350 jævnbyrdige kampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løsning IF arrangerede lørdag fodboldstævne, hvor alle - uanset sejre eller nederlag - kom hjem med et minde til pokalskabet.

Løsning: - Vi har aftalt, at når du bliver professionel, så køber du en Ferrari til os.

Udadtil var der måske ikke det helt store på spil under lørdagens breddestævne for ungdommen på Løsning Stadion, men indadtil var der tilsyneladende mere end blot en lille målbonus på spil for de spirende stjernefrø. En enkelt mor havde i hvert fald planer om en alternativ pensionsopsparing.

650 spillere fra U6 til U13 og velsagtens lige så mange forældre havde taget turen til Tranebovej - det gav 84 hold og ca. 350 kampe over en enkelt dag.

Det var tale om Løsning IF's store, årlige fodboldturnering, hvor klubbens frivillige i stor stil har brugt timer på at skabe en god dag for ungerne.

- Alle får en pokal, for børnene kan lide at have noget stående hjemme på værelset i den personlige glasmontre eller på pokalhylden. Så er det mindre vigtigt, om man vinder eller taber. Vi har kun B og C hold med, så det er ikke så elitært, sagde turneringsansvarlig Louise Matzen og afslørede således, at en mors henkastede forhåbninger om en Ferrari bestemt ikke var ment i alvor.

Jævnbyrdige kampe

Alligevel blev der gået op i kampene med liv og sjæl. Både på og uden for banen skulle man ikke langt op i årrækkerne for at se heftige gestikuleringer ved fejl eller høre voldsomme udbrud ved mål.

Som var det den afgørende kamp i en slutrunde, blev der gået til stålet i U12 og taget vilde soloridt i U6 med hænderne flyvende ud til siden. Godt hjulpet på vej af, at stort set alle hold var blevet matchet jævnbyrdigt op.

- Det er jo ikke sjovt for nogen af vinde 10-0, konstaterede Louise Matzen.

Sidste turneringskamp blev spillet lidt over kl. 16, hvor det også så småt var tyndet ud i antallet af biler og pokaler. Begge dele vender højest sandsynlig tilbage om et års tid.

Overskuddet fra fodboldstævnet går til klubbens ungdomsarbejde.