Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Amerikanerbilerne skal helt til Hampen

Enorme amerikanerbiler skal snart igen fylde pladsen ved Hampen Multihal. 22. april er det tid for den årlige Amerikanerdag. Arkivfoto: Martin Ravn

Amerikanerbilerne skal helt til Hampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets største begivenhed i Hampen - Amerikanerdagen - finder sted 22. april

Amerikanerdagen
Amerikanerdagen blev afviklet første gang i 2014. Dagen arrangeres af Hampen Multihals Støtteforening, i daglig tale blot "Støtteforeningen".Foreningen blev oprindeligt skabt, fordi Hampen Multihal i 2010 var lukningstruet, og der var brug for kulturelle arrangementer, som kunne være med til at sikre det økonomiske fundament for hallens fortsatte eksistens.

Nu om dage er multihallen uafhængig af støtteforeningen, og i stedet går det økonomiske overskud fra støtteforeningens kulturelle arrangementer til det lokale foreningsliv og til at understøtte kulturelle arrangementer i Hampen Multihal.

Der kan findes mere information om Amerikanerdagen på hjemmesiden http://www.koncertihampen.dk/

 

 

Hampen: Nu kan ejerne af fine amerikanerbiler godt finde pudsegrejet frem. Det er nemlig snart tid for den årlige Amerikanerdag i Hampen. Begivenheden finder sted lørdag 22. april ved Multihallen på Kirkebakken i Hampen, og ligesom de forrige år kommer der masser af amerikanerbiler samt veteranbiler og motorcykler og andre sjove køretøjer.

Arrangementet plejer at være meget velbesøgt med hundreder af forskellige køretøjer. I år er Amerikanerdagen flyttet en uge frem på grund af påsken, men ellers er der lagt op til det velkendte koncept. Den 22. april vil Kirkebakken i Hampen igen bliver omdøbt til Route 66, og de amerikanske flag vil atter vaje over Hampen Multihal.

Amerikanerdagen i Hampen arrangeres af Hampen Multihals Støtteforening, der sætter alle sejl til. Ligesom sidste år vil arrangementet ikke blot foregå foran og i hallen, men og på Hampen Stadion, og som noget nyt i 2017 vil der være festtelt på boldbanerne med live musik hele eftermiddagen.

Fra klokken 12 er der gratis adgang til pladsen.

- Har du en amerikaner- eller veteranbil, som du gerne vil vise frem, så kommer du bare. Det kunne også være motorcyklen trænger til at blive luftet. Tilmeld dig på www.koncertihampen.dk og få en gratis billet pr bil, til aftenens arrangement med spisning og koncert med "Memphis Boulevard", lyder det fra arrangørerne.

Ud over bilerne kan man opleve meget andet. Blandt andet vil Højderyggens Linedancere give en opvisning. Der bliver sat telte op, hvor man har mulighed for at få stillet sulten, købe kaffe, øl eller vand.

Hampen Multihal Cafeteria vil også være åben, og der er boder med amerikaner-merchandise og andre gode sager - og der er hoppeborg til børnene.

Om aftenen er der spisning og live koncert og dans med bandet "Memphis Boulevard" og efterfølgende diskotek med DJ.

Der vil kunne købes billetter i Hampen Multihal Cafeteria fra 25. marts fra klokken 10 til 13 eller på www.koncertihampen.dk