Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Oprykningsfesten fusede ud

Brandes målmand, Jonas Fløe Sørensen, har sendt Grindsteds første målscorer, Christian Hedegaard, til tælling, men i sidste ende var det hjemmeholdet, der skuffende måtte se sig besejret 3-0, og dermed glippede oprykningen til serie 1 i denne omgang. Foto: Mikael Lund

Oprykningsfesten fusede ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande: Kravet til Brandes serie 2-hold forud for lørdagens hjemmekamp mod Grindsted var klart: En sejr ville sende holdet op i serie 1, mens uafgjort eller et nederlag ville sende oprykningsbilletterne i hænderne på Herning Fremad.

Mikkel Skovbjerg gav sit hold den værst tænkelige start, da han efter 7 minutter ville heade bolden tilbage til målmand Jonas Fløe Sørensen, men han fik alt for lidt fart i bolden, så Grindsteds Christian Hedegaard kunne smutte imellem og gøre det til 0-1.

Ingen champagne

Midt i halvlegen kom Alex Christophersen så for sent med en tackling; det kostede ham et gult kort, og undertalsperioden blev kostbar for Brande: På to omstillinger med tre minutters mellemrum gik Grindsted fra 1-0 til 3-0, og så var kampen afgjort.

Dermed fik værterne ikke brug for den indkøbte champagne, mens 30-40 medrejsende Grindsted-supportere jublede, som om de havde sikret sig oprykningen. Den gik i stedet til Herning Fremad, der sluttede et point foran Brande.