Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vandværket i Brande sælger mere vand

Brande Vandværk har fået flere forbrugere og har dermed øget salget. Arkivfoto

Vandværket i Brande sælger mere vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande Vandværk har fået 13 nye forbrugere, og sidste år solgte man 54.846 kubikmeter mere vand end året før.

Brande: Brande Vandværk har holdt generalforsamling på Hotel Dalgas, og her fortalte formand Jens Arne Thomsen om et år med mange udfordringer - forskellige projekter, brud, tilslutninger, men også et år, hvor værkerne har kørt optimalt med masser af vand af god kvalitet, takket være personalet, der har styr på driften.

I løbet af 2016 kom der netto 13 forbrugere til, så vandværket nu er oppe på 2.813 forbrugere.

Der blev solgt 787.557 kubikmeter vand, hvilket er 54.846 kubikmeter mere end i 2015.

Her er det især industrien, der har øget forbruget, oplyser Jens Arne Thomsen.

Samtlige årets 22 vandprøver holdt sig under grænseværdierne.

Vandspildet er mere end halveret, men udgjorde alligevel en udgift på små 77.000 kroner.

Sektionsopdelingen af ledningsnettet er nu ved at være tilendebragt, hvilket gerne skulle nedbringe vandspildet yderligere.

Sikring af både boringer og værkets it-systemer har haft høj prioritet, så udenforstående ikke kan manipulere med værket via internettet. Der er desuden monteret nye pumper i trykforøgeranlægget på Hastrupvej, så værket er godt rustet til tilslutningen af det nye biogasanlæg på Grarupvej.

Regnskabet udviste et underskud på 153.045 kroner. En medvirkende årsag er, at Brande Vandværk som et af de tre værker i Ikast-Brande Kommune, der udpumper mere end 200.000 kubikmeter vand årligt, er skattepligtigt, hvilket ikke gælder de mindre værker.

Tune Holm blev genvalgt til bestyrelsen.