Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danish Crown trækker over fem ton hakket oksekød tilbage

Arkivfoto

Danish Crown trækker over fem ton hakket oksekød tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugere, der har købt tilbagetrukket oksekød fra Danish Crown, kan få pengene tilbage, oplyser selskabet.

Danmark: Danish Crown trækker over fem ton hakket oksekød tilbage på grund af salmonella.

Det oplyser slagterigiganten i en pressemeddelelse.

Der er tale om i alt 5322 kilo hakket oksekød med navnet Velsmag 4-7 %, 8-12 % og 14-18 %, der sælges i Netto landet over. Det er produceret på Danish Crown Beef i Holsted 8. maj.

Salmonellaen er blevet opdaget ved slagteriets kontrol.

Danish Crown har orienteret fødevaremyndighederne om, at varen kaldes tilbage. Og forbrugere, der har købt produktet, kan aflevere det i butikken og få pengene tilbage, skriver slagterikoncernen.

- Symptomer på salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast. Hvis man oplever de nævnte symptomer, bør man søge læge, tilføjer Danish Crown.

/ritzau/