Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Patienterstatning: De fik penge


Patienterstatning: De fik penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er fem konkrete patienter, som har fået erstatning fra Patienterstatningen. (Kilde: Patienterstatningen)

1

Infektion i knæ

En mand fik infektion i knæet efter en kikkertoperation, hvor hans menisk blev syet og sat fast med to meniskpile.

To dage efter operationen blev han igen indlagt med forhøjede infektionstal. Ved et nyt indgreb fjernede man en blanding af blod og betændelse, skyllede knæet med saltvand og satte ham i antibiotisk behandling.

Han blev opereret yderligere tre gange, og først ni måneder efter første operation var der igen bevægelighed i knæet og få smerter.

Patienten burde have fået antibiotika allerede før første operation, fordi man satte fremmedlegemer (meniskpile) ind i knæet. Havde man gjort det, ville infektionen sandsynligvis have været undgået.

Patienten fik erstatning for varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte.

2

Overset blærekræft

En kvinde henvender sig til egen læge med blod i urinen gennem to dage. Gynækologisk undersøgelse, infektionstal og blodprøver var normale og gav ingen forklaring på blodet i urinen.

Næsten to år efter første undersøgelse var hun hos egen læge igen, fordi hun havde smerter i sædeknoglen og korsbenet. Hun fik smertestillende medicin og blev henvist til røntgenundersøgelse for slidgigt.

To måneder efter havde hun igen blod i urinen og blev henvist til urolog, der konstaterede kræft i blæren med spredning til korsben og lænden.

Patienterstatningen vurderede, at hun efter det første besøg hos lægen burde have været henvist til en urolog, da blod i urinen kan være symptom på kræft i nyre og urinveje, hvis der ingen anden forklaring er.

Hvis man havde gjort det, ville patienten sandsynligvis havde undgået, at kræften spredte sig og blev uhelbredelig.

Patienten fik tilkendt erstatning for varigt mén, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

3

Blodprop efter p-piller

En yngre kvinde døjer med hovedpine, efter hun er begyndt at spise p-piller. Man foretager en MR-scanning af kvinden, da man ikke kan forklare hendes migræne. Det viser sig, at hun har fået en blodprop i hjernen på grund af p-pillerne.

Da blodpropper efter p-piller er en alvorlig og heldigvis også sjælden bivirkning, overstiger det, hvad der er rimeligt at tåle for en i øvrigt rask kvinde.

4

Overset meningitis

En mor ringer til vagtlægen, fordi hendes søn har influenzalignende symptomer og nakkestivhed, der bliver værre og værre. Vagtlægen giver blandt andet råd om smertebehandling.

Det viser sig, at drengen har meningitis, og han bliver fundet død i sin seng dagen efter.

Vagtlægen burde på grund af moderens beskrivelse af symptomerne have indkaldt drengen til en vurdering på mistanke om meningitis.

På den måde ville dødsfaldet have været undgået.

De efterladte fik dækket udgifterne til begravelsen (Folketinget vedtog i februar 2017 en udvidelse af loven, så forældre nu får en godtgørelse, hvis deres barn dør som følge af en behandlingsskade eller en lægemiddelskade).

5

Fødselsskade

En fødsel sættes i gang før termin, fordi kvinden tidligere har født et stort barn.

Under fødslen finder man ud af, at barnets skuldre sidder fast. Man drejer barnet og trækker det fri. Det betyder, at barnets ene arm bliver lam.

Patienterstatningen vurderede, at den erfarne specialist ville have foretaget et planlagt kejsersnit, fordi kvinden tidligere havde født et stort barn. Man burde altså have været opmærksom på, at der kunne være et misforhold mellem barnets størrelse og fødevejen.

Barnet fik erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.