Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brandbjerg Højskole arbejder med verdensmål fra FN

Brandbjerg Højskole arbejder med børedygtighed og har netop været vært for et landsdækkende seminar for andre højskoler, der også inddrager emnet i deres virke. Foto: Brandbjerg Højskole

Brandbjerg Højskole arbejder med verdensmål fra FN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskolen har netop været vært for et to dages seminar om bæredygtighed

Det er utroligt værdifuldt at mødes på seminarer som dette for at udveksle erfaringer på tværs af højskolerne, og det bliver bestemt ikke sidste gang, vi mødes.
Marianne Buus

 

Brandbjerg: Brandbjerg Højskole har netop været vært for et 2-dages seminar for højskoler, der arbejder med bæredygtighed. 28 fra højskoler på tværs af landet deltog.

Temaet for seminaret var FNs verdensmål. Udover konkret viden omkring verdensmålene handlede dagene om både erfaringsudveksling, sparring, nyudvikling og netværk. Der arbejdes allerede på mange måder med emnet bæredygtighed - på felter som undervisning, højskolernes drift og ressourceforbrug og hverdagsvaner hos både kursister og medarbejdere.

 

Mange tilgange

På nogle højskoler arbejdes der med bæredygtigt byggeri. På andre højskoler er skovhaver og permakultur en del af undervisningen. Andre igen har projektfag, der arbejder med nudging og adfærdsændringer eller benytter fag som teater til at formidle forståelsen af FN's verdensmål. Viften af måder og tilgange er bred.

Brandbjergs Køkkenchef Yvonne Deleuran fortalte om den udvikling Brandbjergs køkken har været igennem de seneste tre år, og gav af eksempler på tiltag, der vil kunne bruges i andre storkøkkener - også uden at økonomien presses. Det handler ikke blot om økologi, men også om at handle lokalt, at bruge årstidens råvarer, og om at være opfindsom på at bruge ressourcerne klogt.

Det store perspektiv

Torleif Jonasson fra FN-forbundet satte FN's verdensmål ind i en større historisk sammenhæng. Jonas Lysgaard, lektor ved DPU, forsker i hvordan uddannelser arbejder med bæredygtighed og holdt et oplæg om emnet.

Folkehøjskolernes forening i Danmark forbereder et forslag til fem års strategi, hvor målet er at give folkehøjskolerne en markant rolle i samfundets omstilling til bæredygtighed.

- Det er utroligt værdifuldt at mødes på seminarer som dette for at udveksle erfaringer på tværs af højskolerne, og det bliver bestemt ikke sidste gang, vi mødes, fortæller lærer på Brandbjerg Højskole, Marianne Buus, som er en af arrangørerne bag seminaret.