Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Der er skjulte kristne budskaber i højområdet

Kristussiden af den store runesten i Jelling, før der blev sat montre over stenen. Nu mener en forsker, at alt fra Kristus-figuren på stenen til målene i Jelling-komplekset - med gravhøjene og palisaderne -vidner om datidens forståelse af kristendommen, som hang tæt sammen med matematik. Arkivfoto

Der er skjulte kristne budskaber i højområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JELLING - Det er måske ikke noget, man lige bemærker med det blotte øje, men Jelling-komplekset kan nærmest betegnes som en matematikopgave i sig selv.

Flere forskere har de senere år påpeget, at hvis man måler afstandene i det store område op, er de geometriske former umulige at overse. Vikingerne har med andre ord haft et solidt kendskab til matematik. Selve palisaderne udgør en rombeformet firkant, som kan inddeles i cirkler og retvinklede trekanter, og også det klassiske gyldne snit er et gennemgående fænomen.

Christian Lindtner er dr.phil i religionshistorie fra Københavns Universitet, og han mener, at man kan få mere ud af figurerne end blot nogle tilfældige tal. Tallene kan nemlig oversættes til bogstaver og ord.

Kristne var også matematikere

Vi skal skrue tiden tilbage til før år 1000. På den tid var teologer også dygtige matematikere, forklarer Christian Lindtner:

- I år 965 er der tale om en helt anden international kristendom. I modsætning til vor tids teologer, havde teologerne, som kom sydfra, et grundigt kendskab til det, der hedder "de fire frie kunster" - geometri, tallære, harmonilære og astronomi.

Teologernes viden om matematik og geometri stammede primært fra store græske tænkere som Pythagoras og Euklid - og i det græske alfabet havde bogstaver desuden også tal knyttet til sig.

Spørger man Christian Lindtner, der har gennemgået målene i Jelling-komplekset, gemmer de geometriske figurer på flere ord, der slet ikke virker så tilfældige.

Pythagoras og Kristus

Her kommer så regnestykket: Jelling-komplekset er en stor rombeformet firkant. Den kan inddeles i fire retvinklede trekanter.

Hvis man lægger målene på trekanternes sider sammen, 360+260+288, får man summen 864.

Ifølge Christian Lindtner er det tal slet ikke så underligt.

864 er nemlig den samme sum, som fremkommer, hvis man lægger de græske bogstaver sammen i Pythagoras' navn: p= 80, y = 400, th = 9, a =1, g =3, o = 70, r= 100, a= 1 og s = 200.

Hvis man tegner en cirkel ud fra centrum (Nordhøjen) og lægger cirklens omkreds sammen med det kors, der kan tegnes på tværs af cirklen, kommer man frem til tallet 1480. På samme måde får man summen 1480 ved at lægge tallene bag bogstaverne sammen i det græske navn for Kristus/Khristos.

Også navnet Jesus og ordet menneskesøn er dukket op ud fra de geometriske figurer i komplekset.

Med Luther gik matematikken tabt

Gennem de seneste 20 år har Christian Lindtner forsket i de græske bogstaver, der kan oversættes til tal. Han var selv svær at overbevise, da han først hørte, at det nye testamente - som oprindelig er skrevet på græsk - havde en gennemført matematisk harmoni i forhold til antallet af stavelser og ord. Forholdene danner det klassiske gyldne snit, som blev set som guddommeligt og blandt andet kendes fra klassiske malerier og katedraler.

- Det kom som et chok for mig, og jeg syntes, at det lød som en konspiration. Men jeg har gået det grundigt efter, og det er fuldstændig korrekt, siger han.

Det er Christian Lindtners erfaring, at nutidens præster er sværere at overbevise end matematikere. Han plejer derfor ofte at slå op i det nye testamente sammen med præsterne, så de selv kan se, at mønstret holder.

Forklaringen på, hvorfor nutidens præster ikke kender noget til de matematiske mønstre, skyldes ifølge Christian Lindtner reformationen i 1500-tallet.

- Luther havde en simpel opvækst og kendte ikke noget til religionshistorie eller det matematiske teologiske grundlag. Det gør den almindelige dansker, der læser den danske oversættelse af bibelen, heller ikke. Den matematiske dimension af kristendommen gik simpelthen tabt med Luther, fordi præsterne efter Luther fokuserede på evangeliet, fortæller Christian Lindtner.

Jesus som matematisk symbol

Hvor Luther så Jesus som en historisk person, blev Jesus snarere set som et matematisk symbol af teologerne på Harald Blåtands tid.

Christian Lindtner peger på et sted i det nye testamente, som har voldt nutidens præster besvær, for at vise, hvad han mener.

I Matthæusevangeliet stilles spørgsmålet, hvordan Kristus både kan være søn og herre på én gang. Spørgsmålet er ifølge Christian Lindtner en matematisk gåde.

- Hvis du tager det græske ord for "herre", 800, og "søn", 680, og lægger dem sammen, får du "Kristus", som er 1480, forklarer han og tilføjer:

- Det samme gælder Kristus-figuren på Jellingstenen. Han ligner jo slet ikke et levende menneske. Proportionerne i figuren er også en matematisk gåde, mener han.