Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et efterår med kvalitet

Simon Lynge er et af de navne, som alle måske ikke kender, men ifølge Lars Poul Christensen er musikeren absolut værd at give en chance. Arkivfoto

Et efterår med kvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikalsk byder Jelling Musikforening på etablerede navne i den kommende tid - og selv uden voldsom airplay er kvaliteten i top

Jelling - Musikalsk er Jelling en forkælet by og har været det i mange år.

Naturligvis mest af alt på baggrund af Jelling Musikfestival, men Jelling Musikforening har også i flere år været en ivrig aktør med base i Byens Café, hvilket tidligere i år gav fine oplevelser med blandt andre Lars Lilholt, Pligten Kalder og ikke mindst afskedskoncerten med ikonet Peter Belli .

I den kommende tid er der måske nok skruet en anelse ned for kendisgraden, men kvaliteten er stadig i top, lover formand for Jelling Musikforening Lars Poul Christensen.

- Vi har tidligere arbejdet løbende med programmet, men til dette efterår fik vi tidligt et program på plads, hvilket letter håndteringen af de forskellige koncerter betragteligt, siger Lars Poul Christensen.

Foreløbigt program efterår 2017
 31. august: Benjamin Koppel og Thomas Fonnesbæk

8. september: Kira Skov og Nikolaj Hess

16. september: Nalle And His Crazy Ivans (Feat: Søren Rislund)

30. september: Kai Strauss & The Electric Blues All Stars

6. oktober: Simon Lynge med band

27. oktober: Sara Indrio

18. november: Laura Mo

Musikalske chancer

 

Han glæder sig til at præsentere en række koncerter, hvor publikum udfordres en smule med flere kunstnere, der ikke spilles hele tiden på P3.

- Det er jo også en del af vores værdigrundlag, at understøtte den nye musik, og det gør vi selvfølgelig, men faktisk har mange af efterårets kunstnere været i gang i mange år. De har bare ikke fået den samme plads i offentligheden som eksempelvis Lars Lilholt og Peter Belli, og det håber jeg, publikum er klar til. At de tør tage musikalske chancer, som musikforeningens formand siger.

Han garanterer, at der venter fine oplevelser med dygtige folk, og han fremhæver blandt andre Simon Lynge, der kigger forbi Jelling den 6. oktober.

- Han gav en forrygende koncert, sidst han var her, og nu er han atter i landet med en lille turné, hvor vi heldigvis er kommet på listen.

Simon Lynge bor til daglig i det nordlige USA sammen med sin familie, men så ofte som muligt kommer den grønlandskfødte singer/songwriter tilbage til sine danske rødder.

- Nogle gange skal man give ting en chance, og den mulighed er der i løbet af efteråret, når vi taler musik, siger Lars Poul Christensen.