Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flere vil være lærere - men ikke i Jelling

Læreruddannelsen i Jelling har i år modtaget 181 kvote 2-ansøgere, hvoraf 75 af ansøgningerne er førsteprioritet. Arkivfoto: Ole Risbjerg

Flere vil være lærere - men ikke i Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er dog en god grund, fortæller rektor på University College Lillebælt.

Jelling: Mens læreruddannelsen på Fyn er årets højdespringer hos University College Lillebælt, når det drejer sig om stigningen i antallet af kvote 2-ansøgere, er det stik modsat hos søster-uddannelsen i Jelling.

Det viser årets ansøgningstal på kvote 2 hos University College Lillebælt. Fristen for at søge kvote 2 var onsdag 15. marts klokken 12.

På Fyn er 208 kvote 2-ansøgere med læreruddannelsen som førsteprioritet med til at sikre en fremgang på 20 procent. I Jelling har 75 unge meldt sig som kvote 2-ansøgere, hvilket er en tilbagegang på 39 procent i forhold til sidste år.

Stor interesse for at blive sygeplejerske i Vejle
Tilbagegangen skal ses i lyset af, at vi i år for første gang har haft et vinteroptag på læreruddannelsen i Jelling.
Erik Knudsen, rektor
Kvote 2-ansøgere til læreruddannelsen i Jelling
  • 2013: 127 (53)
  • 2014: 121 (43)
  • 2015: 119 (52)
  • 2016: 238 (122)
  • 2017: 181 (75)


Tallet i parentes er førsteprioritets-ansøgninger.

Tilbagegang skyldes vinteroptag

På trods af dette er det samlede antal af kvote 2-ansøgere til læreruddannelsen på University College Lillebælt øget med næsten 70 procent.

- Det er glædeligt at konstatere, at der igen er stor interesse for at uddanne sig til lærer, siger Erik Knudsen, rektor på University College Lillebælt.

Han begrunder faldet af ansøgere til læreruddannelsen med et nyt tilbud, som åbnede i februar.

- Tilbagegangen skal ses i lyset af, at vi i år for første gang også har haft et vinteroptag på læreruddannelsen i Jelling. Så i februar optog vi mere end 30 studerende, siger Erik Knudsen. 

- Og kigger vi bare to år tilbage, så ligger årets samlede ansøgertal for læreruddannelsen i Jelling næsten 50 procent højere, tilføjer han.

Status quo på landsplan

Set over hele landet har stort set lige så mange kvote 2-ansøgere som sidste år valgt læreruddannelsen som førsteprioritet.

I år gælder det 2001 ansøgere, hvilket er et fald på 1,4 procent i forhold til sidste år, da antallet var 2029 ansøgere. Generelt er tallet dog stigende, hvis man kigger på de seneste syv år.

Ud over lærer kan man også blive pædagog på uddannelsesinstitutionen i Jelling. Her er antallet af kvote 2-ansøgere med pædagog som førsteprioritet 101, hvilket er en stigning på et procent i forhold til 2016.

Der er deadline for kvote 1-ansøgninger 5. juli.