Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jelling protesterede: I dag vender flygtningefamilie tilbage

Familien Shamasneh vender mandag tilbage til Jelling, hvorfra den blev fjernet 30. marts med henblik på tvungen hjemsendelse til Den palæstinensiske Vestbredd og Jordan. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Jelling protesterede: I dag vender flygtningefamilie tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I torsdags godkendte Udlændingestyrelsen, at familien Shamasneh må bo i Jelling, mens dens ansøgning om humanitært ophold behandles

Jelling: Mandag ved aftenstid vender flygtningefamilien Shamasneh tilbage til Jelling. Den blev fjernet fra sin lejlighed 30. marts med henblik på tvungen udsendelse til Vestbredden og Jordan.

Sagen vakte opsigt, og 500 jellingborgere gik i protestmarch gennem byen. Familien har boet i Jelling i 7-8 år, og de tre børn har gået på Bredagerskolen og deltaget i lokalsamfundets foreningsliv.

Alaa fra flygtningefamilie: Vi er megaglade og superlettede
Vi har været nogle stykker, der i weekenden har gjort lejligheden klar til dem. Faktisk var vi på et tidspunkt for mange. Det viser bare, hvordan folk har følt for denne sag. Der har på intet tidspunkt været tale om, at "ude af øje er ude af sind", selv om det er over tre måneder siden, de blev flyttet fra Jelling.
Helle Alsted Tholstrup.
Fakta

Hjælpere stod klar

- Vi henter forældrene i Avnstrupcentret på Sjælland i eftermiddag. Børnene er på ferie hos deres morbror i Ringkøbing, og de bliver hentet samtidig. Det har ikke været noget problem at få fat i folk med trailere til at hente familien på Sjælland. Den har nærmest ikke pakket ud, fortæller Helle Alsted Tholstrup.

Først var flygtningefamilien på Udrejsecenter Sjælsmark i cirka fem uger.

Dansk Flygtningehjælp gik ind i sagen og søgte på familiens vegne om humanitært ophold med henvisning til børnenes tarv.

De er 15, 13 og 11 år og har dermed været halvdelen eller mere af deres liv i Danmark.

Familien skal have fred

- Vi laver ikke nogen stor velkomst i dag. Vi vil gerne give familien plads til at lande. Men senere vil vi lave en markering, siger Helle Alsted Tholstrup.

Hun blev kontaktet i torsdags af en jurist fra Dansk Flygtningehjælp. Her havde man fået besked om, at Udlændingestyrelsen havde godkendt ansøgningen om den privat indkvartering.

- Vi har været nogle stykker, der i weekenden har gjort lejligheden klar til dem. Faktisk var vi på et tidspunkt for mange. Det viser bare, hvordan folk har følt for denne sag. Der har på intet tidspunkt været tale om, at "ude af øje er ude af sind", selv om det er over tre måneder siden, de blev flyttet fra Jelling, siger Helle Alsted Tholstrup.