Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jens Rohde pjækkede fra EU for at deltage i Jellingdemonstration

Europaparlamentarikeren Jens Rohde pjekkede med egne ord fra afstemningerne i Strasbourg for at være med i Jelling i aftes. Foto: Leif Baun

Jens Rohde pjækkede fra EU for at deltage i Jellingdemonstration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde, tog bil og tog fra Strasbourg for at kunne deltage i demonstrationen i Jelling torsdag aften

Jelling: Medlem af Europa-Parlamentet for Det radikale Venstre, Jens Rohde, nåede akkurat frem til sympatimarkeringen for familien Shamasneh torsdag aften.

- Jeg læste Helle Alsted Tholstrups indlæg i Politiken og blev helt fortvivlet. Jeg skrev selv noget på facebook, og så var der én, der sagde, at jeg da var velkommen i Jelling. Jamen, det kan jeg jo ikke, jeg har afstemninger i parlamentet og alt muligt. Men så besluttede jeg, at dét måtte jeg pjække fra, sagde Jens Rohde til Vejle Amts Folkeblad efter demonstrationen.

Jelling protesterede: I dag vender flygtningefamilie tilbage

De mørke tider

 Under demonstrationen talte han fra en "scene" af tre opstablede paller. Han talte om de mørke tider og om den slags, der da ikke sker i Danmark, hvor man kan føle sig nogenlunde tryg?

- Vi er nødt til at sige fra nu. Sige at nok er nok. Nogle har glemt at tage deres egne børn i hånden, før de begynder på juristeriet. Hvis vi ikke hjælper de folk, der har mistet deres værdighed og alt andet, med at få den tilbage, så mister vi selv vores værdighed. Vi skal tale til kongen i stedet for stodderen i mennesket. Kære flertal - vis dog en lille smule hjerterum, sagde han blandt andet.

Afmagt

 

- Jeg tog hertil i afmagt. Jeg håber, vi hele tiden kan vise, at vi er parat til at rejse os. Jeg oplever, at højrepopulismen er ved at tabe pusten. Det gør den i Holland, Tyskland og selv i Østeuropa. Den står stejlt i Danmark, men det bliver ikke ved, sagde han til avisen.