Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klar til fest: Byens Torv er færdigt - næsten

Byens Torv i Jelling er ved at være færdigt. Her er det fotograferet en stille fredag formiddag i juli. Det skal officielt indvies 12. august. Foto: Leif Baun

Klar til fest: Byens Torv er færdigt - næsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der et program klar til indvielsen af Byens Torv lørdag den 12. august med taler, musik og mad

Jelling: - Så skal der festes!

 Det fastslår formanden for Jelling Lokalråd, Søren Fjordside. Anledningen er, at Byens Torv er ved at være færdigt. Dog nås ikke alt til indvielsesdagen.

- Vandlegepladsen når ikke at blive færdig, og det er også usikkert, om bænke og andre siddepladser er klar ved indvielsen. Desuden har vi et udsmykningsprojekt på torvet i gang, men det bliver først realiseret i 2018. Der er dog meget at fejre ved indvielsen. Torvet er en meget vigtig brik i renoveringen af Jelling Midtby, fordi det er med til at skabe en større sammenhæng i midtbyen. Det er oplagt, at torvet kan blive det nye samlingspunkt for Jellings borgere og et godt sted for turisterne at søge hen, når monumentområdet er besøgt, siger Søren Fjordside.

Programmet klar

Den officielle indvielse finder sted lørdag den 12. august fra klokken 15 til 24. Der er taler af borgmester Jens Ejner Christensen (V), formand for teknisk udvalg, Peder Hummelmose (V) og byrådsmedlem Birgitte Vind (S).

15.45 er der indslag for børn og unge ved Jelling Friskoles Teatertrup samt musik og sang ved blandt andre Malak Tumeh, Oman og Inetio med flere.

17.30 optræder Jelling Spillemandslaug.

Fra klokken 18 er der spisning af helstegt pattegris. Spisebilletter kan købes i Byens Café eller i Café Sejd. Det skal ske senest torsdag den 10. august.

Klokken 20 tændes lys på alle bygninger rundt om torvet.

Fra klokken 20.15 spiller Jelling Allstars Band.