Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kongehøje forbliver langhårede: Turister slider hårdt på højene

Sydhøjen har fået en ekstra sti til højre på fotoet, fordi gæsterne fra Kongernes Jelling tager den direkte sti til højens top. Trappen til venstre i billedet kan ikke ses. Foto: Leif Baun

Kongehøje forbliver langhårede: Turister slider hårdt på højene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den mangedoblede turiststrøm slider nye stier på højene, fordi trappeopgangene er svære at få øje på

Jelling: På denne årstid er højene som regel kortklippede. Men ikke i år. Den manglende klipning har en helt bestemt årsag: Den er et forsøg på at skåne højene. Især Sydhøjen har fået en markant ny sti, fordi turisterne går fra Kongernes Jelling og i lige linje op på Sydhøjen. Problemet er vokset de sidste to år, efter at genåbningen af Kongernes Jelling har øget turiststrømmen.

 

Foreløbig lader vi højen blive mere langhåret. Det er den mindste indgriben, vi kan regulere adfærden med.
Kirsten Thøgersen

Høje skal tjekkes

- Efter sommerferien kommer et konserveringshold ud for at se på højene. Der er kommet nye stier Sydhøjen. Vi vil gerne vide noget om, hvor meget den kan tåle. Foreløbig lader vi højen blive mere langhåret. Det er den mindste indgriben, vi kan regulere adfærden med, siger Kirsten Thøgersen, kordegn og sitemanager for verdensarvsstedet.

Ganske vist er der en trappe ud for kirkedigets sydlåge, men trappen kan ikke ses, fordi højen naturligt "runder væk" fra iagttageren. I øvrigt er der det problem med trappen, at den er så smal (110 cm), at to personer dårligt nok kan passere hinanden på vej op eller ned. Især ikke, hvis græsset på højens overflade får lov at brede sig ind over trinene.

Halv trappe skaber skader

Sydhøjens vestside har også en trappeopgang. Den stammer fra Kong Frederik den 7. besøg i Jelling omkring 1860. Men den stopper midtvejs på højens side og skaber derfor automatisk stier. Fra dens top breder sig nu tre stier op over højen.

Problemer med trampestier på græsklædte turistattraktioner kendes flere steder fra. Kirsten Thøgersen oplyser, at et andet dansk verdensarvssted, Kronborg ved Helsingør, har sat små skilte op med en person med streg over. Jellings historiske søstersted Gamle Uppsala nord for Stockholm forsøgte for et par år siden at skilte med, at folk skulle gå på græsset, ikke på stierne, når de ville op på de svenske kongehøje. Ideen var at sprede færdslen. I øvrigt er området med Uppsalahøjene også indhegnet med et fælt "laredo-hegn". Ingen af delene har virket.