Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Leder af Kongernes Jelling: - Det lykkedes da et par gæster at få taget selfies

Kronprinsfamilien kom forbi Jelling onsdag formiddag.

Leder af Kongernes Jelling: - Det lykkedes da et par gæster at få taget selfies

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Daglig leder hos Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen, kom på en lidt usædvanlig opgave onsdag formiddag. En helt særlig familie kiggede forbi.

Jelling: Masser af børnefamilier gæster oplevelsescentret Kongernes Jelling, men onsdag kom en ganske særlig familie forbi. Kronprinsfamilien kom på uofficielt besøg.

- Vi havde på forhånd fået besked på, ikke at orientere pressen, fortæller daglig leder Morten Teilmann-Jørgensen, der tog den royale famlie på en cirka to timers rundtur i Kongernes Jelling - i både oplevelsescentret og på Monumentområdet.

Blandt runesten, gravhøje og eksempler på vikingernes byggekunst, kom familien helt tæt på forfædrene Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

- Sådan en rundvisning med kronprinsen og hans familie havde jeg ikke prøvet før. Jeg var selvfølgelig spændt, men det gik jo fint. De var meget videbegærlige, nysgerrige og spørgelystne, især børnene. De spurgte for eksempel meget ind til kongerækken i den digitale og interaktive udstilling - og fandt det meget spændende, da de så deres egne navne, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen.

Familien fik også fortællinger om vikinger og nordisk mytologi.

Kronprinsparret på uanmeldt besøg i Vejle: - Jeg råbte næsten, da jeg så dem

Selfies

Besøget var helt uofficielt, og rundvisningen begyndte lige inden åbningen. Efterhånden kom der dog flere gæster på museet, men besøget forløb uden den store ståhej. De fleste opdagede ikke engang, at der denne onsdag var et ekstra royalt skær over Jelling.

- Men nogle gjorde selvfølgelig. Og det lykkedes da også et par gæster at få taget selfies. Kronprinsfamilien tog det helt afslappet og var meget i mødekomne. Ude ved Jelling-stenene ville Mary tage et foto af børnene, og der måtte jeg lige bede en fransk turist om at gå til side for at vente. Vedkommende vidste helt sikkert ikke, hvem de besøgende var - og jeg fik desværre ikke fat i hende efterfølgende, så jeg kunne forklare hvorfor hun blev overhalet "indenom", lyder det med et smil fra den daglige leder.

På Facebook-siden for det Danske Kongehus blev der efter besøget skrevet følgende om besøget: