Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Musikalsk vinimportør fortæller

Jens Rømer giver foredrag i Byens Café

Musikalsk vinimportør fortæller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling: Torsdag den 27. april klokken 19.30 står der vin og musik på menuen, når den tidligere musiker Jens Rømer gæster Byens Café, hvor han med udgangspunkt i sin første bog "Mit liv med vin og musik" kommer omkring emner som vin, mad, musik, personlige oplevelser og rejser til vinproducenter i Frankrig. Alt sammen ledsaget af billeder, videoer og musik.

Det er historien om iværksætteri, om at få nye idéer til livets opretholdelse og finde nye græsgange i et fremmed land, når Jens Rømer fortæller om, hvordan han sammen med sin familie satsede alt, ved sige jobbet som musikbooker på Klaverfabrikken op, og flyttede til en lille vinlandsby i Sydfrankrig for at blive vinimportør på fuld tid.

Undervejs i foredraget får man lejlighed til at smage nogle vine med lidt tapas. Foredraget ledsages af en koncert med musiker Finn Olafsson, som vil spille sange skrevet af en række af Jens Rømers musikervenner.

Billetter kan købes i Byens Café, og koster 150 kroner.