Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rideklub ramt af uheldige og ulykkelige omstændigheder


Rideklub ramt af uheldige og ulykkelige omstændigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling Sportsrideklub har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at skabe fundamentet til en fortsat positiv udvikling

Jelling: I onsdagens avis skrev vi om uro i bestyrelsen hos Jelling Sportsrideklub (JSR) - og det sker bare et par år efter en sag, hvor den daværende formand og fire bestyrelsesmedlemmer valgte at gå.

De to situationer kan dog på ingen måde sammenlignes, understreger Chamilla Stecher fra den nuværende bestyrelse.

- Vi har været lidt uheldige. Et medlem af bestyrelsen døde desværre, et familiemedlem til afdøde kunne ikke overskue at fortsætte i bestyrelsen, og derudover er et bestyrelsesmedlem trådt ud af private årsager, mens et fjerde medlem flytter til København, fortæller Chamilla Stecher.

Hun er ikke så nervøs i forhold til at finde nye bestyrelsesmedlemmer på den ekstraordinære generalforsamling den 15. august, så klubben med Chamilla Stechers ord kan fortsætte den positive udvikling, klubben har været i på det seneste.

Bestyrelse splittes i Jelling Sportsrideklub

Mister indtægt

At undervisningen endnu ikke er begyndt efter sommerferien, forklarer hun med, at låneheste følger med afgående bestyrelsesmedlemmer, og desuden blev en hest sparket i hovedet af en anden hest, så også på den front har uheldige omstændigheder præget klubben.

- Med manglende undervisning mister vi indtægt, så det skal vi have i gang hurtigst muligt. Det er jeg også sikker på, vi får, og i løbet af efteråret er ambitionen at være tilbage på samme niveau som tidligere, men det er selvfølgelig en træls situation, erkender Chamilla Stecher, der glæder sig over, at klubben har et godt ry i lokalsamfundet.

- Jeg har forståelse for, at folk udefra tænker, at der altid er uro, men hvis man sætter sig ind i den nuværende sag, er det tydeligt, at vi på én gang er blevet ramt af flere uheldige og ulykkelige omstændigheder.