Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Store og små er glade - aktivitetsdag virkede efter hensigten

JfS Gymnastiks foreningesdag foregik i Europas største parkourhal, der ligger ved BGI (Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole). Foto: JfS

Store og små er glade - aktivitetsdag virkede efter hensigten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JfS Gymnastik lejede Europas største indendørs parkourhal og styrkede både springkraft og sammenhold i afdelingen

- Det var hyggeligt at køre i bus, for så sad man sammen med nogle af ens venner, man nok ikke ville have kørt i bil sammen med.
Lucas Graversen, 10 år.

Jelling: Formålet var at styrke sammenholdet i foreningen på tværs af 29 hold og alle aldre, da JfS Gymnastik holdt foreningsdag på BGI, (Bjerre Gymnastik og Idrætsefterskole). Europas største indendørs parkourhal var booket af JfS med stortrampoliner, pomfritgrav, fast track, dansesal og så videre - et slaraffenland for gymnaster, som afdelingsformand Betina Gregersen udtrykker det.

- Vi synes selv, at dagen var en succes. Vi fik plejet det store fællesskab på tværs af alder og køn, fortæller hun. 

Dejligt selv at vælge

Deltagerne tog godt imod arrangementet, viser udtaler fra nogle af de unge:

- Jeg synes, det var rigtig sjovt. Det var også fedt, at vi fik lov at prøve nye ting som parkour og dans, siger 10 årige Josefine Bredahl.

- Dejligt, at der ikke var nogen, der bestemte, hvad man skulle lave, men at man selv kunne få lov til selv at bestemme, hvad man gerne ville øve, lyder det fra Mathias Graversen, 13 år:

Rasmus Kristensen, der er 11 år, fortæller, at han havde en supersjov dag, hvor han blandt andet lærte et nyt, sejt spring.

Godt at se de ældre

Lige som de unge er også de voksne tilfredse med dagens forløb:

- Alle har fået en fed oplevelse og fået lov til at prøve spring af, de ellers ikke har prøvet før. Jeg synes, det er vigtigt for de små at se, hvordan ældre kan lave gymnastik, så de kan se, hvad anstrengelserne giver mulighed for. Så udover de fede faciliteter har fællesskabet sådan en dag også meget stor betydning, siger Steen Wacker, der er bestyrelsesmedlem i JfS Gymnastik.

Ømme stænger

Betina Graversen tilføjer:

- Flere forældre havde også valgt at tage med, og de fik hygget og snakket en del på sidelinjen. Mange forældre tog også udfordringen op og prøvet de motoriske evner på det store parkouranlæg, hvilket formentlig har givet anledning til ømme stænger hos flere dagen efter, siger Betina Gregersen.