Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Træner om fodbold-sammenstød: Der løbes med en halv vind

Genrefoto

Træner om fodbold-sammenstød: Der løbes med en halv vind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand for Mejdal-Halgård Fodbold og træner for det nystartede Holstebro Z kan ikke genkende udlægningen fra en fodboldkamp, der blev afblæst torsdag aften.

Mejdal: Det, som dommere og visse tilskuere oplevede som et stort slagsmål mellem op til 30 personer, stemmer ikke med den opfattelse, Jesper Ejstrup havde af torsdagens fodboldkamp mellem Holstebro Z og Jelling.

- Det var en god kamp, hvor der blev gået til den, og der var rigtig mange gode spillere. Det gik fint indtil fem minutter før tid, hvor der så kommer denne klump, men der sloges ikke, som det er blevet beskrevet, siger Jesper Ejstrup, der er formand for Mejdal-Halgård Fodbold og træner for det nystartede fordboldprojekt, der består af spillere fra asylcentret i Holstebro.

Jesper Ejstrup roser kampens dommer for en flot dømt kamp, ligesom han talte med ham både før og efter.

- Efter kampen gav mit hold hånd til dommeren, og da jeg samlede dem i midtercirklen, sagde jeg, at jeg ikke ville acceptere den slags opførsel, og der er familier og børn til stede.

Ifølge træneren var der to spillere impliceret i det, Jesper Ejstrup kalder en almindelig forseelse, som var startskuddet til tumulten, hvor få andre blandede sig. Men der var hverken kvælertag eller knytnæveslag, mener Jesper Ejstrup.

- Selve optrinnet i kampen sker overalt i seniorkampe hver aften - dog ikke hvor alle spillere blander sig - men jeg har set og hørt om det, der er meget værre, som når nogen slås ned, en dommer bliver jagtet ud til sin bil, eller at man passer hinanden op i omklædningsrummet, siger han.

Jesper Ejstrup mener, at en for dårlig kondition er årsag til, at de voldsomme forseelser finder sted. Men den jyske Asyl Liga, der er for spillere fra asylcentre, er kun lige begyndt, så det vil blive bedre, også når man lærer de temperamentsfulde spillere bedre at kende, så de kan tages ud, inden de koger over, vurderer han.

Episoden vil blive påtalt, understreger han. For et par uger siden var der et lignende tilfælde.

- Det er integration, at vi får vist vores kultur med at give hånd til modspillerne både før og efter kampen, eller at man bliver stående på sidelinjen, når sådan noget sker.

Asyl Ligaen foregår i et andet regi, og klubben i Mejdal har stort set kun lagt baner til, fordi klubben ligger tæt på asylcentret. Der er i alt 38 spillere fordelt på to hold, og de skal stadig have lov til at spille og træne, mener formanden.

- Mejdal skal have plads til det. Hvem ellers? Hvis vi ikke kan, hvem kan så, for vi har om nogen ressourcerne til det i Mejdal, siger Jesper Ejstrup.