Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Blachman i lommeformat


Blachman i lommeformat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

X Factors skrækkelige og herlige Thomas Blachman har skrevet pamflet til unge danskere.

Arne Mariagerpost@arnemariager.dk

- Jeg er det fag, der ikke findes i folkeskolen i forvejen!

Sådan. Dermed er præsentationen foretaget. Thomas Blackman, jazztrommeslager og X Factor-dommer spiller ud. Det sker i en lille pamflet, der er mindre end et postkort - og kun på et par og halvtreds sider. "Længe leve den kreative masse", hedder den lille bog med undertitlen "beføjelser til ungdommen". Og så er der ellers tale om Blachman i fri udfoldelse.

Blachman mener, at de unge svigtes i folkeskolen, der forsømmer at sikre plads til kreativiteten - og ikke formår at udvikle evnen til at få idéer.

- Målet med folkeskolen bør ikke være en højtuddannet visionsløshed, siger Blachman. Og direkte til de unge: - Men at I skal skabe verdens bedste samfund.

Blachman taler i overskrifter. Det passer måske godt til tiden. Der er saft og kraft i gode one-liners - og alle orker at læse dem. Den lille bog er en vitaminpille af sproglig styrke og krydderi. 

- Leg, at du er det modsatte køn. Leg, at du er et pattebarn. Leg, at du er en olding, siger Blachman. Og: - Giv gerne dig selv de komplimenter, du i en hver given situation fortjener. Med det formål at ryste posen og komme et andet og mere uforudsigeligt sted hen ...

Sådan skriver Blachman. Og ingen tvivl om, at mange unge vil gribe efter Blachmans halmtrå. For at komme ud af hængedynd og dødvande. Og der er masser af energi og råd at hente hos Blachman. MEN ... og det er problemet ved om ikke falske, så selvgjorte profeter som Thomas Blachman: Det er sgu' for nemt.

Det er for let at kritisere folkeskolen for at hælde cement over græsplænen, når man selv kan nøjes med korte, populistiske formuleringer - helt og aldeles uden nogen som helst form for videnskabelig ballast eller realistisk perspektiv. På en måde er det, som om Blachman opfordrer til et nyt ungdomsoprør.

Det er altså lettere at være kritisk end at levere løsninger. Og midt i alle Blachmans one-liners er der regulært set ikke noget konkret. Han har ikke præsteret en køreplan eller "how-to-do"-metode for de unge. Og måske typisk for Blachman: Hans udgangspunkt er individet. Lige der hopper Blachman ind i en anden verden end det ungdomsoprør, vi andre har kendt.

For nok gik vi mod strømme, brød konventioner og krævede ændringer - ikke mindst på universiteterne og andre læreanstalter. Men afsættet blev taget i et samfundssyn. Det gør Blachman ikke. Han er et jeg. Ikke et vi. 

Derfor er hans opfordring til de unge danskere om at skabe verdens bedste samfund ret tynd. For verdens bedste samfund skabes ikke af mig. Men af os. Samfundsforbedringer skabes i teamwork. Blachman er begavet, og han er underholdende. Men ret beset er han også temmelig uansvarlig.

Thomas Blachman: "Længe leve den kreative masse", 52 sider i halvt postkortformat, Gyldendal