Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tv-vært Petra Nagel: - Jeg kunne gøre en forskel ved at gøre noget, jeg hader helt vildt nemlig ikke at have noget tøj på

Facebook, Instagram, Snapchat. Petra Nagel er bekymret for, hvordan den generation, der ikke kender til en verden uden sociale medier, skal lære at elske sin egen krop, når de hele tiden bliver bombarderet med det perfekte udseende. Foto: Michael Nørgaard

Tv-vært Petra Nagel: - Jeg kunne gøre en forskel ved at gøre noget, jeg hader helt vildt nemlig ikke at have noget tøj på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forkert, for grim, for tyk. Lige så længe hun kan huske, har hun været utilfreds med sin krop. Det er blevet programmet "Petra elsker sig selv", hvor den 32-årige tv-vært med udgangspunkt i sig selv jagter svaret på ét spørgsmål: Hvordan lære

- Jeg er simpelthen nødt til at sige det til dig...

Interviewet er for længst slut, og Petra Nagel står foran hovedindgangen til DR Byen i København og venter på fotografen, der skal tage billederne til denne artikel, da der pludselig er en, der taler til hende. En kvinde, der ligner en, som er et sted i fyrrerne, er egentlig på vej ind ad svingdøren, da hun ombestemmer sig og går hen til den 32-årige tv-vært. De er kolleger i DR, men kender ikke hinanden.

- Det er simpelthen sådan nogle gode programmer, du har lavet. De har åbnet op for nogle helt nye samtaler med mine veninder. Tusind tak, siger kvinden, inden hun forsvinder ind i svingdøren.

Den positive tilkendegivelse er blot en af mange, som Petra Nagel får på daglig basis, efter hun i løbet af de seneste måneder er tonet frem på skærmen i programmet "Petra elsker sig selv" på DR3. Et program, hvor hun med udgangspunkt i sig selv og sit komplicerede forhold til sin krop tager seerne med på en personlig rejse for at finde svaret på ét spørgsmål: Hvordan lærer man at elske sin krop? 

I otte programmer prøver hun alt fra fedtfrysning og dansetimer over psykologtimer og åndedrætsterapi til et frækt photoshoot og hypnose. Alt sammen mens Petra Nagel fortæller om sine inderste tanker. Den cocktail har ramt et eller andet i den danske tv-befolkning. Programmet er i hvert fald blevet så populært, at det har kæmpet om førstepladsen på DR TV med den danske klassiker "Matador" og den norske kultserie "Skam".

- Jeg havde aldrig drømt om, at det ville blive så stor en succes. Der ærgerlige ved det er, at det betyder, at der er mange andre derude, der har det ligesom mig, siger Petra Nagel, som noget af det første, da interviewet begynder i et par dybe stole i DR Byen.

 

Petra Nagel
32-årig tv-vært. Især kendt fra DR3-programmerne "Petra elsker sig selv" og "Petra dater hele verden". Var tidligere i år nomineret i kategorien "Bedste tv-vært" til Zulu Awards.Uddannet journalist fra Roskilde i 2013. Ansat i Nordisk Film TV og arbejdede blandt andet som journalist og reporter på "Go' aften Danmark", inden hun skiftede til DR.

Har næsten 50.000 følgere på Instagram. Kan desuden følges på Facebook.

- Jeg tager en for holdet

Ideen til "Petra elsker sig selv" opstod ved en tilfældighed, da hun satte sig ned med sin chef, efter hun havde lavet tv-programmet "Petra dater hele verden". Et program, der som titlen antyder, også tager udgangspunkt i tv-værtens eget liv.

- Vi fandt ud af, at det kunne et eller andet, når jeg brugte mig selv og fortalte om, hvordan jeg havde det i datingprogrammet. Jeg talte blandt andet om ensomhed og angsten for at være alene. Flere seere skrev noget i stil med: "Tusind tak, fordi du lukker os ind i din verden. Jeg kan spejle mig i den." Det var udgangspunktet, da vi skulle lave et nyt program. Det havde været nemt nok at finde på noget, hvis jeg interesserede mig for politik eller håndbold. Men det gør jeg ikke. Så spurgte min chef, hvad jeg tumler med. Jeg fortalte hende, at det irriterede mig, at jeg var bange for at miste min kæreste, fordi jeg synes, jeg er tyk. Enerverende og ikke særligt givende for et forhold. "Hov, sådan har jeg det også," sagde min chef. Vi fandt ud af, at flere af de andre kvinder på redaktionen havde det på samme måde. Det var en god indikator på, at det gav mening at lave et program om, hvorfor det fylder så meget for os, og hvordan vi kommer væk fra det.

Hvorfor fylder det så meget?

- Nu handler programmet mest om, hvordan man som kvinde kommer af med de negative tanker om sin krop, men jeg tror, at det handler om, hvad vi er vokset op med. Jeg voksede op med magasiner som "Vi Unge" med de her flotte, tynde piger på forsiden. Det var bare sådan, man skulle se ud. Der var ingen buttede kvinder med runde former i mediebilledet.

Du prøver lidt af hvert i programmet i forsøget på at lære at elske din krop. Hvad har været den største øjenåbner for dig?

- Det var en blanding af mine samtaler med en psykolog og åndedrætsterapi. Psykologen gav mig nogle håndgribelige værktøjer, som jeg stadig bruger. Jeg har tre ting, som jeg siger til mig selv foran spejlet: "Du er smuk, du er sej, og du har en dejlig krop." Jeg tvinger mig selv til at sige de ting. Det er den måde, jeg kan ændre den indstilling, som jeg har haft på min indre computer, siden jeg var 10 år. Inden det her program var jeg ikke klar over, at hjernen bare gør, som den altid har gjort, hvis ikke man arbejder med den. I mange år har jeg sagt til mig selv: "Hvorfor drikker du så meget rødvin?" og "Hvorfor spiste du nu også så meget i går?" Den slags. Åndedrætsterapien var også en øjenåbner. Vi mennesker er som isbjerge. Der stikker meget nedenunder. Det kan vi arbejde med, hvis vi vil. Hvis du vil, kan du arbejde med dig selv, på samme måde som du træner en overarm.

Programmet handler om din kamp for at lære at elske dig selv og din krop, som den er. Hvordan hænger det sammen med, at du sagde ja til at optræde både i undertøj og bikini på tv?

- Da jeg lavede "Petra dater hele verden", skulle jeg på et tidspunkt rende rundt i bikini i Brasilien, mens vi optog. Jeg hadede det fra morgen til aften. Men da vi var færdige, kunne jeg se, at det var det program, der fungerede bedst på tv. Det kunne et eller andet, at jeg var på usikker grund. Og så har jeg det sådan: Jeg tager en for holdet. Andre kvinder skal fandme se mig uden tøj på. Vi inde i fjernsynet er ikke nødvendigvis lykkeligere, vi har ikke alle sammen megaflot bagdel eller vaskebræt. Vi er lige præcis som alle andre. Nogle gange tykkere, andre gange tyndere. Jeg tænkte, at jeg kunne gøre en forskel på tv ved at gøre noget, jeg hader helt vildt: ikke at have tøj på.

At være smuk i en størrelse 40

Det er svært at forestille sig, som hun sidder der i den dybe stol og fortæller. Og det er mindst lige så svært at forstå, når man kigger på de billeder, fotografen har taget til denne artikel. Men Petra Nagel har haft det svært med sin krop i cirka 20 år. 

I et af de første afsnit af "Petra elsker sig selv" står hun foran sit spejl og viser alt det, hun ikke kan lide ved sin krop. Der er maverullen, som hun kalder den. Røven, der slasker for meget. Lårene, som er for tykke. Og håndtagene over buksekanten, der er alt, alt for store. Synes hun selv.

Der er sikkert nogle, der ikke forstår det, når de ser dig. Hvordan er det lige, at sådan en som dig har fået sådan et forhold til sin krop?

- Jeg tror, det sker på et tidspunkt i min opvækst. Der er den her episode i en gymnastiktime, hvor en af de andre piger siger, at min mave buler ud. Jeg var 10 år og havde aldrig tænkt sådan om min mave. Det er en del af forklaringen. Men det handler også om, at jeg alt for tidligt fik ind i hovedet, at der er én måde at se ud på: Du skal være tynd. Som lille lærte jeg mig selv at sige: "Sådan ser du ikke ud. Du ser forkert ud." Det har forfulgt mig lige siden.

Du har tidligere sagt, at du er vokset op med usynlige briller, der kun tillod dig at se det universelle kropsideal som en størrelse "slank". Hvornår fik du de briller på?

- Dem har jeg haft, lige så længe jeg kan huske. Jeg har brugt meget tid på at måle og veje mig i forhold til dem, jeg var sammen med. Det gør jeg stadigvæk. Jeg tænker: "Hvor ville jeg ønske, jeg havde dine arme, din mave, dine ben." Sådan kan jeg tænke uden at overveje, at der måske er nogle, der også tænker sådan om mig. Jeg har altid tænkt, at der er noget derovre på den anden side, som jeg gerne vil have fat i. Altså: "Hvis jeg får det, bliver jeg glad". Men det er udmattende at tænke sådan hele tiden.

Du deler mange af dine tanker og følelser i programmet. Har du fortalt så meget om dit forhold til din krop til andre før?

- Nej. Forrige søndag sagde min mor, at hun aldrig havde troet, at jeg havde det sådan. Der er ikke nogen i min familie, der har vidst det. Mine veninder har nok haft en ide om det, men de har altid sagt: "Du er sej, du oser af selvtillid, du har et fedt job." Jo jo, men det er jeg ikke blevet lykkeligere af. Jo ældre jeg er blevet, jo mere har jeg haft brug for at fortælle om min stemme inde i hovedet. Men jeg tror ikke, de har forstået, hvor slemt det har været. Jeg er jo ikke på randen af et sammenbrud. Jeg har været flov over at sige, at jeg har talt grimt til mig selv foran spejlet. Det, der er helt derinde (peger først på hovedet og så på hjertet, red.), er noget af det mest private. Jeg tror, det er derfor, folk har reageret sådan på programmet. Det er ikke noget, vi normalt taler om.

I programmet får du lavet to 3D-figurer. En af dig, som du ser ud, og en du kalder "Perfekte Petra", som er fem kilo lettere. Har du droppet tanken om den perfekte udgave?

- Nej, faktisk ikke. Jeg vil stadig gerne ligne hende. Nok fordi det er noget tid siden, vi blev færdige med at filme alle de gode råd, jeg fik. Jeg har det sådan: Jeg gad godt ligne den perfekte udgave, men jeg tænker ikke lige så meget over, at jeg burde ligne hende. Jeg er i gang med at lære, at det er o.k., at jeg ikke ligner "Perfekte Petra". I starten kunne jeg slet ikke holde ud at kigge på den 3D-figur, der er den rigtige udgave af mig. Men det er jo sådan, jeg ser ud.

Hvad er det ved den fem kilo lettere udgave af dig selv, der gør, at du gerne vil derhen?

- Hun passer på det, som vi alle sammen altid har tænkt: Det er sådan, vi skal se ud. Det er puslespilsbrikken, der passer. Det er sådan, man bør se ud. Vi har ikke lært, at andre versioner af menneskekroppen også kan være smuk. Ingen har fortalt os det. Ingen har sagt, at man kan veje 10 kilo mere, have en størrelse 40 og stadig være smuk. Jeg er som mange andre vokset op med, at deller er klamt, og det at være tyk er ulækkert.

Bange for klummeskribenterne

Petra Nagel finder sin telefon frem. Reaktionen ude foran DR Byen er som sagt langtfra den eneste, hun har fået, siden "Petra elsker sig selv" kom på skærmen.

Hendes indbakke på Facebook bugner af beskeder. Hun lader tommelfingeren glide hen over skærmen og viser et lille udpluk af de cirka 1000 beskeder, hun gætter på, hun har modtaget, siden det første afsnit blev vist. 

Der er beskeder fra jævnaldrende kvinder, fra unger piger, fra ældre kvinder. Og indimellem beskeder fra mænd.

- I starten skrev folk, at det var fedt, at jeg turde være sårbar, og at de kunne genkende sig selv i mine tanker. Efter det sidste afsnit har jeg fået beskeder, hvor folk skriver, at programmerne har været med til at ændre deres syn på deres egne kroppe. Nogle har skrevet, at deres kæreste har fået et indblik i, hvordan det er at være dem. Jeg tror ikke, jeg kommer til at opleve noget lignende nogensinde. Jeg har gjort noget, som har hjulpet andre. Det troede jeg ikke, jeg kunne. Jeg har altid bare tænkt, at jeg er sådan en, der underholder på tv.

Er reaktionerne kommet bag på dig?

- Ja. Inden programmerne blev vist, krydsede jeg bare fingre for, at der var nogen, som kunne se sig selv i nogle af mine tanker og følelser. Men jeg var bange for, at jeg ville få mange midt i 30'erne-klummeskribenter fra Politiken på nakken. "Hvad har du at brokke dig over? Hvorfor bekymrer du dig ikke om miljøet eller folk som er undervægtige eller overvægtige?" Jeg så de første to afsnit sammen med min kæreste, inden de blev vist i tv. Da vi var færdige, sagde vi ikke noget til hinanden. Jeg syntes, jeg fremstod som en forkælet tv-vært, der bare havde lavet et tv-program om en mavedelle. Jeg var bange for, at det var enden på min tv-karriere. Min mor sagde: "Det er et fint program, men folk vil nok mene, at du ikke har noget at brokke dig over." Jeg forberedte mig på, at jeg skulle forklare, at jeg troede, at andre havde det som mig, men at det ikke var tilfældet. Det viste sig heldigvis at være forkert.

Har du slet ikke fået nogen negative reaktioner?

- Der er en, der har skrevet, at programmet er for navlepillende, og at jeg skal få hovedet ud af egen røv. Og da jeg var med i et Radio24syv-program, var der en overvægtig mand, der ringede ind og sagde, at han havde svært ved at anerkende mit problem med min krop, fordi jeg ikke er i fare for at dø af overvægt. Det er de to eneste negative reaktioner, jeg har fået. 

I programmer får man indtryk af, at du bruger en hel del tid på Instagram og andre sociale medier. Er det ikke et farligt sted at være, hvis man kæmper med at elske sig selv?

- Jo. Tidligere blev jeg ked af det og deprimeret, når jeg kiggede (på andres billeder på de sociale medier, red.). Jeg blev ked af, at jeg ikke levede det liv, som andre gør. At jeg ikke ser ud, som nogle af dem jeg kiggede på. Lange ben, flot hår, ingen strækmærker. Jeg blev ked af at kigge på alt det, jeg ikke selv har. Men jeg tror ikke på, at det hjælper at slette sin Instagram- eller Facebook-app på mobilen. Vi er alle en del af det nu. I stedet har det hjulpet mig at rydde ud i nogle af alle de mennesker, jeg følger på de sociale medier. Jeg går ikke længere ind og kigger på smukke kvinder, som jeg gerne vil ligne, men som jeg bare ender med ærgre mig over, at jeg ikke gør. Jeg tror, at programmet har ramt ned i noget. Der er ved at ske noget. Alt for længe har vi siddet fast i det her pis med, at vi skal spise quinoa og træne fem gange om ugen. Men det gør os sjovt nok ikke lykkeligere, så hvad er det lige, vi har gang i?

Fornemmer du, at der er ved at ske et skifte?

- De reaktioner, jeg har fået, vidner i hvert fald om, at der er brug for, at der sker noget. Der er brug for andre rollemodeller end bloggere, der træner helt vildt, spiser helt vildt sundt og lever i en perfekt verden. Fint nok, at de gør det, men hvis der nu var nogle flere, som kunne fortælle piger... Jeg vil ønske, at der var nogen, der havde sagt til mig som 10-årig, at jeg så dejlig ud og ikke skulle bekymre mig om min mavedelle.

Hvilket råd vil du give alle dem, der ligesom dig kæmper med at lære at elske sin egen krop?

- Nu er jeg ikke ekspert, men ud fra det, jeg har lært i programmerne, kan jeg sige, at det hele starter med, at vi skal tale bedre til og om os selv. Det er noget, jeg selv kæmper med, men jeg øver mig hver dag. Hvis du bliver ved med at sige til dig selv, at du er smuk, så bliver du det også en dag. Og så er det vigtigt at sige, at det vi ser i medierne ikke er virkeligheden. Inden jeg startede med at lave "Petra elsker sig selv", troede jeg, at den normale størrelse til en kvinde var 36 - til nøds en størrelse 38. Men gennemsnittet af alle kvinder er en størrelse 40. Det anede jeg ikke. Det skal vi huske, når vi følger med i medierne, i fjernsynet og på Instagram. Normen er en pindekrop, men det er ikke det normale.