Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


EUX Business elever i praktik i London og Dublin

De 14 elever fra EUX Buisness er spændte på at komme til England og Irland, hvor de skal arbejde i kendte mærkevarebutikker

EUX Business elever i praktik i London og Dublin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle - Den 3. og 4. februar drager 14 elever fra EUX Business på Campus Vejle afsted mod England og Irland. Formålet er at lære mere om den engelske og irske kultur og booste deres engelsksproglige kundskaber.

Under besøget skal eleverne arbejde i kendte mærkevarebutikker som Vero Moda, Jack and Jones, Ecco og Urban Outfitters, og kunderne, der ikke taler dansk, skal selvfølgelig serviceres på engelsk. Det bliver grænseoverskridende for de unge at prøve kræfter med en fremmed kultur og begå sig på et fremmed sprog helt på egen hånd, men resultatet er som regel et solidt sprogligt løft, og de unge får flyttet grænser og udvikler sig personligt, skriver Campus Vejle i en pressemeddelelse.

Betalt af EU-midler

På Campus Vejle har man besluttet, at alle EUX business elever får tilbudt muligheden for 2-3 ugers praktik i løbet af uddannelsens andet år, og i tiden op til afrejsen er de unge blevet undervist i engelske og irske kulturforhold, ligesom eleverne har arbejdet med de involverede virksomheder og lande i de forskellige fag på uddannelsen.

Skolen har gennem flere år samarbejdet med de involverede virksomheder om international praktik, og erfaringerne med at sende elever ud i praktik er gode. Udlandsopholdet modner de unge, og giver dem et godt rygstød, når de i slutningen af uddannelsens andet år skal op til eksamen i engelsk på B-niveau.

De tre ugers praktikophold i udlandet er et Erasmus+ projekt, der har til formål at øge international mobilitet. I praksis betyder det, at de unges rejse og ophold betales af EU-midler.