Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Debat: Fokus på penge frem for kvalitet

Paw Nielsen, Enhedslisten.

Debat: Fokus på penge frem for kvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så blev Middelfart Kommunes regnskab for 2016 offentliggjort. Det viser sig, at vi har et overskud på 129 millioner kroner. Dette er lige knap 38 millioner kroner mere, end det et flertal i byrådet gerne ville have som økonomisk sikkerhedsgrænse.

Hvis kommunen var en virksomhed, så kunne vi som aktionærer klappe i vores små hænder. Sikken et overskud vi kunne skovle ned i lommerne.

Men en kommune er ikke en virksomhed.  En veldrevet kommunes overskud skal ikke komme til udtryk ved penge i banken, men ved at sikre kommunens borgere og ansatte en tilfredsstillende og værdig ramme for deres liv.

Budgettet for 2016 havde en grundlæggende fejl. Byrådet havde fokus på pengene fremfor på kvaliteten af kommunens service til borgerne.

Vi var med i budgettet for 2016, fordi vi mente, at vi fik nogle hæderlige indrømmelse i forhold til nogle af kommunens svageste borgere og de ansatte.

Men da et flertal af byrådet i endnu et udslag af misforstået rettidig omhu mente, at budgettet for 2017 krævede flere besparelser på skolerne, på de ældre og på de handikappede og på psykiatriområdet, så valgte vi at stå udenfor forliget.

Fremlæggelsen af regnskabet for 2016 bekræfter bare rigtigheden i denne beslutning. Det er vores faste overbevisning, at vi skal stoppe den konstante brug af sparekniven. Lad os i stedet give kommunens ansatte mulighed for at trække vejret og give dem rammerne til at gøre deres bedste med borgernære arbejde.

Hellere varme hænder end kolde kontanter.

Apropos kontanter, så skal borgerne som følge af overskuddet nok forvente en mild gaveregn fra byrådet frem mod november.

Dette har intet med det kommende kommunalvalg at gøre. Heller ikke, selvom spørgsmålet selvfølgelig er, om byrådsmedlemmerne vil være ligeså gavmilde, når det til næste år viser sig, at vi atter har flere penge på bundlinjen end budgetteret.