Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Slovener profiterer af styrt og vinder i Spanien

Primoz Roglic vandt 4. etape i Vuelta al Pas Vasco. (arkiv)

Slovener profiterer af styrt og vinder i Spanien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Primoz Roglic vandt 4. etape med to sekunders forspring, men gik glip af føringen i Vuelta al País Vasco.

Primoz Roglic var hurtigst, da cykelrytterne i Vuelta al País Vasco torsdag kørte 4. etape fra San Sebastian til Bilbao.

Den slovenske rytter fra LottoNL-Jumbo-holdet stak af fra feltet kort før mål, og det viste sig at være et smart træk.

I sidste sving forstyrrede et styrt nemlig de ryttere, der havde set frem til en spurtafgørelse, og dermed kunne Primoz Roglic køre alene i mål.

Han holdt feltet med australske Michael Matthews (Team Sunweb) som den nærmeste forfølger to sekunder bag sig.

27-årige Primoz Roglic, der er tidligere eliteudøver i skihop, har tidligere i år vundet etapeløbet Volta ao Algarve.

Sidste års vinder af Vuelta al País Vasco, Alberto Contador, var også i asfalten undervejs på etapen og kørte over målstregen med iturevet trøje.

Spanieren David de la Cruz (Quick-Step) fører fortsat i den samlede stilling.

Han er et enkelt sekund foran Primoz Roglic.